Sitkavænget 11, 5450 Otterup

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Helårsanvendeligt fritidshus ved Tørresø Strand

Åbent hus med tilmeldingskrav 15/8 – klik på billede –

– Gennemført hus i helårskvalitet
– God indretning og stor udestue
– Flot have med prydplanter, nyttehave og drivhus
– Roligt område med fem minutters gang til stranden

Her står mulighedernes porte på vid gab. På Sitkavænget 11 ved Tørresø Strand møder I nemlig et paradoks – et helårsanvendeligt sommerhus, som er skønt og hyggeligt både sommer og vinter. Så hvis I hører til dem, som gerne vil have maksimal udnyttelse af jeres fritidshus, er der blot at sige velkommen til.

Vi udbyder en ejendom, hvor det charmerende ydre camouflerer husets høje funktionalitet. I får et klassisk sommerhus fra 1968, og det traditionelle udtryk er bevaret. Heldigvis er de små detaljer løbende opdateret, så der er tale om et moderne hus til moderne mennesker.

Eksempelvis har moderne varmepumper været en gamechanger for fritidshuse. De sørger for et godt, stabilt indeklima, og skal temperaturen have et nøk opad om aftenen, er brændeovnen – den klassiske egernmodel fra Morsø – så rigeligt klar til opgaven. Huset byder desuden på en fin indretning. Et enkelt værelse ligger med adgang fra det store opholdsmiljø, der placerer køkkenet i en lille, praktisk niche for sig.

Omvendt har man prioriteret godt med albuerum i stuen, som fint kan rumme både sofagruppen og et stort spisebord med plads til jeres gæster. Læg dertil et pænt badeværelse med skakternede gulvklinker samt en stor bruseniche, og de 61 m2 synes allerede godt udnyttet. Men det er ikke alt. Indgangspartiet går via en stor udestue, som tæller 26 m2 og fremstår i nøjagtigt samme pæne, velfungerende kvalitet som selve huset. Bagerst finder I endda et fint rum, der samler alle bryggersets funktioner – det vil sige både vaskerum, depot og viktualierum i ét.

Haven byder også på langt mere, end man normalt forventer af et fritidshus. I finder både æbletræer, drivhus og nyttehave, mens hyggelig randbeplantning og den store sommerfuglebusk er fine, farverige supplementer. I får desuden godt med terrasser, som tæller alt fra solrige kroge til overdækkede uderum med god læ for vinden. Læg dertil et par praktiske udhuse, og I er mere end klar til enhver sæson.

I har ganske få minutters gang til stranden, der i sommermånederne tiltrækker feriegæster fra nær og fjern. Alligevel er Tørresø Strand kendt som et roligt område, hvor også det praktiske er på plads. Eksempelvis har I kun 2,5 kilometer til købmanden i Bårdesø.

Kontakt os for at høre nærmere….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Sitkavænget 11 , 5450 Otterup1.350.000 kr.18.908 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.098 kr/mdrFritidsboligEnergimærke: ukendtStørrelse: 61 ㎡Grund: 648 ㎡Antal værelser: 3Opført i: 1968