Beskrivelse
Denne toværelses lejlighed kan beskrives som veldisponeret, velplaceret og indflytningsklar. Det er et hjem for den studerende og i det hele taget singlen såvel som for parret, som ønsker et hjem med et sublimt lysindfald, charmerende eksponerede murstensvægge og moderne løsninger. Udsigten til vand og park sætter prikken over iet – nyd det allerbedst fra den vestvendte altan.Hjemmets 68 kvadratmeter byder på en rummelig entré med to indbyggede skabe, som binder hjemmet sammen. Videre har man et flot nyt Kreum-køkken på venstre hånd; totalrenoveret, hvor også rørene blev rykket med ny vandlås, ligesom gulvet også blev udskiftet. Videre findes et østvendt værelse med en stor skydeskabsvæg og med et flot udtryk i blotlagte mursten, mens stuen ligger mod vest med videre afsæt til en skøn altan, og hjemmet afrundes af et pænt flisebadeværelse med badekar og glasvæg. Alt sammen fremstår knivskarpt, nymalet og uden et eneste hul i væggen – du kan bare flytte ind, og der er tilmed mulighed for at overtage hjemmet møbleret, hvis dette ønskes.Altanen udgør et ekstra rum om sommeren, hvor solen rammer både eftermiddag og aften. Lige overfor ligger den store park, ligesom du også får kig til Gudenåen. Som ekstra plusser ved ejendommen kan fremhæves eget kælderrum, tørre- og vaskerum, grønne fællesarealer samt både eget p-kort samt mulighed for at leje en plads i p-kælderen.Vestparken ligger til den ene side, mens Kongslund Sø og de omkringliggende naturarealer ved Gudenåen ligger til den anden side. Samtidig har du alt og mere til inden for gå- og cykelafstand: Arena Randers ligger lige om hjørnet, togstationen er få hundrede meter væk til pendleren, og så er der bare én kilometer til midtbyens handelsliv og mange faciliteter….