Beskrivelse
I Aarhus skønne Øgadekvarter udbydes nu denne flotte 2-værelses lejlighed, der er lige til at flytte ind i med køkken, gulv fra 2020 og 3-lags vinduer fra 2021. Den enkle indretning består af et stilrent køkken i åben forbindelse med stuen, et soveværelse og et rummeligt badeværelse, perfekt til singlen eller den studerende. Velkommen til.Allerede fra du træder over dørtrinnet fornemmer du, hvordan alle kvadratmeter er fuldt udnyttede. Lejligheden byder på en lys og indbydende atmosfære med et gennemgående Juncker parketgulv og et dejligt lysindfald fra sprossevinduerne. Ved hoveddøren er der gjort plads til at hænge jakker og stille skoene, så du får fornemmelsen af en entré. Kvik-køkkenets hvide elementer med massiv træbordplade giver et stilrent design, og det har rigeligt med skabsplads og alle hårde hvidevarer – heriblandt en opvaskemaskine. Med udsigt til gårdhaven strækker køkkenet sig fra væg til væg, og du finder stuen i åben forbindelse, hvor du naturligt kan indrette dig med både spiseplads og sofamiljø.Soveværelset byder på et fast skab og plads til sengen og en kommode. Ved siden af venter det hyggelige badeværelse med separat bruseniche.Ejerforening er veldrevet og råder over fælles vaskefaciliteter samt cykelskur og en fælles, lukket gårdhave, hvor sommeren kan nydes under åben himmel. Med adresse på Sjællandsgade 5 kan du se frem til en central beliggenhed, der på samme tid sikrer dig rolige omgivelser væk fra byens lyde. Her er du i gåafstand til alt, hvad Aarhus har at tilbyde af cafémiljøer, butiksliv, kulturinstitutioner og uddannelsessteder. Der er få hundrede meter til indkøbsmuligheder, og du er tæt på flere grønne parker såsom Botanisk Have og Universitetsparken. Nørreport Station når du ved få minutters gang, som let fører dig videre rundt i byen. For de studerende er uddannelsesinstitutionerne i cykelafstand eller også har du gode busforbindelser til hele Aarhus meget kort herfra. Skal nøglerne være dine? Så ring til os allerede i dag….