Beskrivelse
Unikt byhus med fantastiske udendørsarealer i Ø-gadekvarteret
Åbent hus med tilmeldingskrav 13/9 – klik på billede –
Huset fra 1877 fremstår utrolig velholdt og præsentabelt og allerede ved indtræden vil du opleve en bolig udover det sædvanlige. Huset er den perfekte kombination mellem klassiske, tidstypiske detaljer og nutidens funktionalisme. Den moderne byggestil kommer til udtryk med de rå murstensvægge, smalle listelofter og store glaspartier. Rummene i stueetagens smelter naturligt sammen via Newyorker-døren og bidrager til en skandinavisk indretning med åbent køkkenalrum.
Via glasdørene kan der åbnes op, således der er direkte udgang til den imponerende have, som i sandhed er en lille oase. Haven er inddelt i hyggelige områder med både græsareal og træterrasse – Her kan privatlivet kan nydes til fulde i rolige og ugenerede omgivelser.
Stueetagens køkken er nydeligt indrettet med alt i hårde hvidevarer samt god skabsplads i form af over- og underskabe.
Badeværelse med separat bruseniche og vindue til det fri.
Via den smukke trappe ledes man videre op til husets første sal med endnu en afdeling med to værelser, køkken og badeværelse. Fra køkkenet er der udgang til den store terrasse, som ligesom haven, kan nydes til fulde i sommerhalvåret.
Også på anden salen er der et stort og brugbart rum med loft til kip og fritlagte bjælker. Herfra er der udgang til en altan, som vender ud mod gaden, hvor du for alvor kan mærke den lokale stemning og gadens pulserende liv.
Drømmer du om et hus med sjæl og kant, er Sjællandsgade 72 din mulighed for at få din egen lille oase midt i Aarhus, hvor du kan blive en del af et unikt nærmiljø. Husets planløsning giver uanede muligheder, hvor kun fantasien sætter grænser for at få ført boligdrømmene ud i livet….