Beskrivelse
Moderniseret villa står klar til at tage imod en ny familie
Bliver det på Skaarupvej 13, at dit næste boligkapitel skal skrives?Villaen fremstår i moderniseret og indflytningsklar stand med gulvvarme i hele boligen, derudover giver boligens 900 kvm store grund dig et væld af udfoldelsesmuligheder under åben himmel. Og som en bonus kommer du til at bo i et aktivt landsbysamfund med et veldrevet forsamlingshus der flittigt bliver benyttet af byens foreningsliv, en rideskole, en børnehave og skole samt indkøbsmulighed. Der er desuden ikke langt til den smukke Rold skov, så er du til gode cykelture eller blot en gåtur i skøn natur, har du her en enestående beliggende med særdeles let adgang til Rold SkovBoligens indbydende ydre fortsætter videre ind i villaens lyse entré, herfra er der adgang til et praktisk stort bryggers med vaskefaciliteter og opbevaringsplads samt udgang til terrassen. Husets badeværelse er fra 2014 og fremstår stilrent med hvidt badeværelsesarrangement og bruseniche med dobbelt bruser. Turen leder dig hen til køkken-alrummet der med et strålende lysindfald, præsenterer sig som et oplagt samtalekøkken, hvor gæster og kok glædeligt kan underholde hinanden, mens maden bliver tilberedt. Det flotte hvide køkken er med alt i hårde hvidevarer bl.a. amerikaner køle/fryseskab og indbygningsovn i ergonomisk højde og masser af bord- og skabsplads samt en dejlig spiseplads med udgang til terrassen. I åben forbindelse fra alrummet er stuen, hvor du kan trække hen efter aftensmaden og slappe af i de bløde møbler. Ydermere er et rum med trappe til første sal.Hjemmet afrundes med en første sal, der er indrettet med repos og tre fine værelser, hvoraf det ene har udgang til altan mod nord.Udendørs er der rig mulighed for at parkere køretøjerne i indkørslen, inden du går ind i den store have der er udlagt med grønne plæne og velklippet hæk, som kræver minimal pleje. Særligt den skønne flisebelagte terrasse udgør et yndet samlingspunkt for familien om sommeren, mens plænen er som skabt til boldspil og leg for børnene….