Beskrivelse
Dejlig bolig centralt i Assens!
Åbent hus med tilmeldingskrav 11/8 – klik på billede –
Hyggeligt hus med en fantastisk have, hvor udendørslivet kan dyrkes. Haven giver mulighed for bål ved bålpladsen og nyde en lur i hængekøjen under de store flotte træer.
Huset er beliggenden lige op ad Assens Park anlæg. Her kan man snildt hygge sig med ungerne til en fodboldkamp eller nyde en lækker picnic.
Boligen byder på en entré med opgang til første salen, et kontor med loft til kip, hvor bjælkerne er synlige samt har udgang til dejlig terrasse og en skøn udsigt over haven, spisestue i forbindelse med køkken. Køkkenet er holdt i flotte hvid og grå nuancer. Det har fine opbevaringsmuligheder bag låger og skuffer, som tillader, at bordpladen holdes fri til de kulinariske udfoldelser. Ydermere har stueetagen en stue, hvor en dobbelt terrassedør kan åbnes og stuen vil gå i et med haven og naturen.
Første sal indeholder to værelser og husets badværelse.
Tilhørende til huset er et bryggers/disponibeltrum, her har man mulighed for at lave et fantastisk vaskerum med plads til både vaskemaskine, tørretumbler, plads til tørrestativer og et bord, hvor vasketøjet kan ligges sammen. Derudover er der en fin garage, hvor værkstedet også kan være.
En dejlig bolig med muligheder centralt i Assens.
Der er mulighed for udstykning af grunden!
Område: Assens er en dejlig landsby med et trygt lokalsamfund, hvor man har det hele indenfor rækkevidde og 2 minutters gang til busstoppested og byens centrum. Byen indeholder både skole (0-9. klassetrin), pasning, sportshal, indkøbsmuligheder, spejderforening og meget mere. Byen har et trygt og godt foreningsliv med blandt andet idrætshal med blandt andet gymnastikforening, badminton og motionscenter med spinninghold mv. Assens ligger i et smukt naturområde ved dejlig skov og ved Mariagerfjord med kort afstand til Dania og Kongsdal havn med mulighed for at have sin båd og fiske langs fjorden.
Byen ligger kun 10-15 min fra handelsbyerne Mariager og Hadsund. Handelsbyen Hadsund er en dejlig by med masser af muligheder for indkøb af enhver slags og massere af aktiviteter for hele familien. Her kan bl.a. nævnes et velfungerende foreningsliv, svømmehal, flot ny skole (0-10 klassetrin), lystbådehavn, motionscenter, butikscenter, gågade, kulturhus med biograf og meget mere. Byen er i dag bindeledet mellem Kronjylland og Himmerland. Desuden er der fra en stor del af byen udsigt eller let adgang til Danmarks smukkeste fjord – Mariager Fjord. Geografisk ligger Hadsund rigtig godt i forhold til de større byer Hobro, Randers, Aalborg og Århus, der kun er mellem 30 min. til en times kørsel væk. Ydermere er der ikke mere end små 20 min. til en af Danmarks bedste feriebyer, nemlig Øster Hurup der bl.a. byder på subtropisk vandland og en af Danmarks mest børnevenlige badestrande ved Kattegat….