Beskrivelse
Friis & Moltke-villa i første række til Aarhus Bugt
I Egå ligger denne Friis & Moltke-villa, der toner frem med en ugeneret og fuldstændig uhindret udsigt til Aarhusbugten og Kalø Vig. Panoramaet dækker ikke mindre end 180 grader, og huset er den dag i dag præcis lige så gennemført og i de navnkundige arkitekternes ånd, som da det oprindeligt blev bygget i 1973.En fantastisk beliggenhedEjendommen er placeret i allerførste række til vandet. Uanset hvorhen man vender blikket, vil man se de blå bølger. Mod nord er det Kaløvig, man ser, mens det i sydlig retning er bugten, der kommer til syne. I forgrunden ligger den parklignende have, og ret fremme, på den modsatte side af vandet, er det terrænet ved Skødshoved, man bemærker. Bådene, der sejler forbi, er også med til at fremmane den helt særlige stemning.Adressen er imidlertid ikke udelukkende kendetegnet ved udsigten, skønt det er en væsentlig kvalitet. Også det velfungerende byliv med alle hverdagens mest brugte faciliteter, herunder skole, dagligvarebutikker og meget, meget mere, er lige ved hånden. Egå Marina ligger en smule nede ad kysten, og fortsætter man samme vej, står man i Aarhus efter et kvarter.Klassisk brutalismeFriis & Moltke er kendt for deres enkle arkitektur, hvor alle unyttige og ikke-formålsbestemte detaljer eller finesser er skrællet bort. Det er den diametrale modsætning til historicismen, som de gjorde oprør mod, og den kompromisløshed, hvormed de så at sige skar ind til benet, har givet den arkitektoniske strømning betegnelsen “brutalisme”.Villaen her er et arkeeksempel på netop dette, hvor de rå murstensvægge både inde og ude med al ønskelig tydelighed viser, hvad huset er bygget af. Ikke desto mindre er atmosfæren og stemningen i huset fremragende, for med fokus rettet mod funktionen, blev store lysindfald, højt til loftet og en velkomponeret planløsning, der fungerer i det levede liv, så meget vigtigere.I midten af boligen er der et køkken-alrum, som tjener som bindeled mellem husets fire afsnit. Køkkenet er nydeligt, og den efterrationalisering af arkitekturen er tilføjelsen af et ovenlysvindue netop her. Det hjalp de selvsamme arkitekter med.Forskudte planHjemmet består som sagt af køkken-alrummet som samlingspunkt, og via trappen når man stuen. Her er loftet ført til kip, ligesom det er her, at man får den fulde oplevelse af udsigten. Tilstødende har man et soveværelse med eget badeværelse, mens der er yderligere tre børneværelser med hemse samt et gæsteværelse, et bryggers og endnu et badeværelse i den resterende del. Kælderen indeholder tre disponible rum og et toilet, og integreret under taget er også dobbeltgaragen.På hele den østvendte side af ejendommen er der anlagt en pigstensterrasse. Den passer fornemt ind i havens udtryk, der med åbne plæner, høje træer og et hav af buske skaber et parklignende udemiljø.Liebhaver…