Beskrivelse
Rummeligt enderækkehus ud til stort fællesareal
Ud til et stort fællesareal med en legeplads ligger dette rummelige enderækkehus i Lystrup og venter på nye ejere. 142 kvadratmeter breder sig over en funktionel indretning på to plan, og I overtager et hjem, der præsenterer sig i velholdt stand. Med fire værelser, en stor stue og en nem have er dette et ideelt hjem for børnefamilien. Ejendommen er opført i 1980, og I træder indenfor i en bolig, som generelt fremstår lys og indbydende. Den store stue udfolder sig i stueplan, og her får I gode rammer om familielivet. Der bliver nemt plads til både et spisebord og et sofaarrangement, og så skal I bemærke, hvordan dagslyset strømmer gavmildt ind gennem de markante glaspartier på endevæggen. Om sommeren kan havedøren åbnes på vid gab, hvilket forlænger stuen til terrassen. I den modsatte ende af stuen bevæger I jer ud i det tosidede køkken med masser af skabsplads. Et gæstetoilet og et disponibelt rum med mulighed for at installere vaskefaciliteter afrunder etagen, inden trappen fra køkkenet leder jer til første sal. En rummelig repos giver adgang til to værelser, og via et walk-through-closet er der indgang til et badeværelse og yderligere to værelser. Fra det ene værelse tilgår I en sydvendt, overdækket altan, hvorfra I har en dejlig udsigt til fællesområdet og haven. Netop haven er belagt med sten og etableres hyggeligt med både havemøbler, en grill og farverige blomsterkrukker. På den anden side af plankeværket breder det grønne fællesområde sig med en legeplads, bænke og et fodboldmål. Fra adressen er indkøb, daginstitution, busstoppested og Sønderskov i en radius af 800 meter, og Lystrup Skole er i cykelafstand. I kommer også hurtigt til både Aarhus C og motorvejsnettet. Lyder det som noget for jer? Så ring og hør nærmere allerede i dag….