Skaffervej 1, 3. tv., 2400 København NV

2400 skaffervej 1 3 tv 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

2 Altaner. God planløsning. Skønt lysindfald. Central placering. Delevenlig.
Velkommen til Skaffervej 1, 3. tv. – Denne skønne 2-værelses lejlighed er perfekt til dig, der ønsker at bo centralt i Nordvest. Den ligger på hjørnet af Skaffervej og Rentemestervej, i et roligt kvarter med gåafstand til både Nørrebro Station, indkøbsmulighede, grønne områder og trendy kaffebarer og spisesteder. Lejligheden egner sig både som delelejlighed, til par eller enkeltpersoner. Den har to altaner, med et godt udsyn og langt til nærmeste ejendom, et dejligt lysindfald og en god planløsning med store, lyse rum samt et rummeligt badeværelse med separat bruseniche. Vi glæder os til at byde dig indenfor!
LEJLIGHED: Via den pæne opgang træder du ind ad hoveddøren og bliver mødt af en stor og rummelig entré med indbygget skab, hvor der er god plads til opbevaring af sko og overtøj. Fra entréen har du adgang til alle lejlighedens rum. Det første rum, du møder, er lejlighedens køkken. Her finder du et flot, hvidt elementkøkken med træbordplade, gaskomfur, vaskemaskine og god opbevaringsplads. Fra køkkenet er der udgang til lejlighedens ene altan, hvor der er fin plads til at sidde og nyde solen. Soveværelset er stort og har god plads til seng, garderobeskab og eventuelt skrivebord. Lejlighedens stue er meget rummelig og har et smukt lysindfald fra de store vinduer. Her er der plads til både et hyggeligt sofaarrangement og et stort spisebord, hvor venner og familie kan samles. Fra stuen er der udgang til lejlighedens anden altan, hvor der er plads til et cafébord, perfekt til at nyde udsigten med langt til nærmeste bygning. Mellem soveværelset og stuen er der en dobbeltdør, som giver en god og fleksibel planløsning. Badeværelset er rummeligt og indrettet med lyse fliser og separat bruseniche. Her er desuden et stilfuldt håndvaskmøbel med god opbevaringsplads. Hele lejligheden fremstår i rigtig god stand og er indflytningsklar. Den egner sig perfekt som delelejlighed, til par eller til en enkeltperson.
EJENDOM: Ejendommen er en klassisk gulstensejendom fra 1936 med et fantastisk, hyggeligt gårdmiljø og rummer ejerforeningen Laugsgården. Foreningen er veldrevet med en sund økonomi og omfatter adresserne Skaffervej 1-15, Bisiddervej 2-10 og Rentemestervej 18. Ejendommen er løbende blevet renoveret med bl.a. energivinduer fra 2014, nye opgange og hoveddøre med briksystem og elektrisk sikkerhedslås i 2018 samt renovering af facader, kloak, kælder og gårdmiljø. Gården byder på en hyggelig legeplads, grønne fællesarealer samt gode muligheder for cykelparkering, både udendørs og i kælderen. Lejligheden har brugsret til eget kælderrum, og der er mulighed for at leje et ekstra opbevaringsrum. Ejendommen har fibernet, og det er tilladt at udleje lejligheden samt holde små husdyr med bestyrelsens godkendelse.
OMRÅDE: Skaffervej 1, 3. tv. er beliggende i et attraktivt og roligt kvarter i Nordvest, i gåafstand til Nørrebro Station, hvor du finder både metro, S-tog og flere busforbindelser. Lejligheden har en ideel placering med kun en kort cykeltur til Indre By og flere uddannelsesinstitutioner som KU, KEA og AU. De daglige indkøb klares nemt i de nærliggende supermarkeder eller i Nørrebro Bycenter. Lige rundt om hjørnet ligger populære caféer og barer som f.eks. Tribeca, Åbenbar og Kima, der bidrager til områdets hyggelige og urbane stemning. I nærområdet, især omkring Rentemestervej, finder du desuden faciliteter som saunagus, bibliotek og Demokratigaragen, hvor du kan nyde en kop kaffe eller en god middag. Der er blot 350 meter til nærmeste fitnesscenter, og både Grøndalscentret og Genforeningspladsen er let tilgængelige. Bispebjerg Kirkegård ligger kun 10 minutters gang fra lejligheden og fører videre til Utterslev Mose, perfekt til gå- eller løbeture i naturskønne omgivelser. Tæt på ligger også Frederikssundsvej, en af hovedfærdselsårerne i Nordvest, som byder på et bredt udvalg af butikker, dagligvareforretninger og spisesteder.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skaffervej 1, 3. tv., 2400 København NV4.195.000 kr.59.929 kr/㎡Ejer Udgifter: 3.680 kr/mdrLejlighedEnergimærke: CStørrelse: 70 ㎡Grund: 2716 ㎡Antal værelser: 2Opført i: 1935

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x