Beskrivelse
Velplaceret 2’er roligt placeret kort fra populære Nørrebro
Drømmen om en central base i vores smukke hovedstad kan blive til virkelighed i denne velplacerede 2-værelseslejlighed på Skaffervej 11, st. th. Her placerer I jer på en stille ugeneret sidevej til Frederiksborgvej, hvor I kort sagt finder alt, I behøver indenfor gåafstand. Velkommen til! Indkøbsposerne skal ikke løftes længere op end til det hævede stueplan, hvor I tages imod i den fine entré med plads til overtøjet og adgang til badeværelse, før I bevæger jer ud i køkkenet. Her får I et dejligt lyst rum med al den skabs- og bordplads, I skal bruge til at lave alle jeres hofretter – hertil er der desuden både opvaskemaskine og vaskemaskine, så den del af hverdagen nemt klares hjemmefra! Lejlighedens stue tilsmiles også af et dejligt lysindfald, hvor I kan samles om de hjemmelavede livretter eller jeres favorit take-away ved spisebordet, mens afslapning kan nydes i sofahjørnet efter en lang dag på farten. Ved siden af stuen er lejlighedens soveværelse med fornem plads til både garderobe og dobbeltseng – og så med kig ud til den hyggelige, grønne gård. Jeres nye beliggenhed her på Skaffervej 11 dækker jer ind på samtlige parametre. Hverdagens indkøb kan klares i dagligvarebutikkerne, der kan nås indenfor 500 meters radius, ligesom fitness, flere hyggelige barer og spisesteder findes på en kort gåtur. Nørrebro Station når I på en 10 minutters gåtur, så hvis cyklen er flad, kan I så let som ingenting nå fra A til B med metroen. Book jeres fremvisning allerede nu!; …