Beskrivelse
Løbende renoveret og solid villa i Højene
På Skagensvej 184 i Højene finder du en villa, der er perfekt til den lille familie, med kun 150 meter til skole og indkøb. Huset fremstår generelt i rigtig pæn stand både inde som ude, hvor der bl.a kan nævnes forbedringer som nyere tag, plast-thermo vinduer i stueetagen og på 1. sal, moderniseret køkken og meget mere. Huset er med nydelig forhave mod vest, hvor der er indkørsel og plads til parkering af biler. Mod øst findes en lukket baghave, hvor der også er en carport med redskabsrum.Boligen indeholder en entré med to indbyggede skabe, hvor der er adgang til et værelse på højre hånd og går du ligefrem i entréen kommer du ind i hjertet af boligen, hvor du møder et stort køkken-alrum i forbindelse med stuen. Rummet har et rigtig godt lysindfald og har god plads til både stor sofa og stort spisebord. Køkkenet er med alt i hårde hvidevarer i form af induktionskogeplade, emhætte, ovn, opvaskemaskine og køle- /fryseskab. Fra køkken-alrummet er der også udgang til terrassen der vender mod syd og hvor du kan nyde mange gode stunder med bl.a. grill og hygge. Fra entréen er der adgang til boligens 1. sal og kælder. På 1. sal finder du to gode værelser og et badeværelse med bruser. I kælderen, med dør direkte ud mod nord, er der rigtig mange anvendelsesmuligheder. Kælderen har en god lofthøjde og et rigtig godt lys med vinduer i alle rummene. Der er i alt 3 disponible rum i kælderen, der kan benyttes til alt fra opbevaring til kontor m.m. I kælderen er der også et badeværelse med god plads og mulighed for at have vaskemaskine og tørretumbler. Sydligst i kælderen, beliggende under terrassen, henstår et ubenyttet rum. Vinduerne i kælderen er træ-thermo, på nær et enkelt der er skiftet til et plast-thermo vindue.Tilhørende er der, som nævnt, en carport med redskabsskur på i alt 16 kvm. Huset opvarmes med fjernvarme og er blevet separatkloakeret….