Beskrivelse
Kun fem minutters køretur fra stemningsfulde Tversted finder I jeres nye base, som byder på fred, ro og landlig idyl. Her på Skagensvej 42B kan I overtage et hyggeligt hus med fri udsigt over det åbne marklandskab, så det er til alle jer, der drømmer om albuerum og et liv med højt til himlen. Plads er der også nok af, for matriklen folder sig ud med hele 3.349 kvadratmeter, som kan rumme drømmene om alt fra dyrehold til en selvforsynende tilværelse. I kommer til at bo dejligt ugeneret for enden af en lang, lukket stikvej med god afstand til de nærmeste naboer, så roen er sikret. På gårdspladsen præsenteres I for både en stor fliseterrasse, huset og nogle gode udhuse. Sidstnævnte giver jer nogle praktiske bonuskvadratmeter med perfekte betingelser for såvel hobbylivet som håndværkeren. Selve huset kan dateres til 1920. Indendørs råder det over to etager og 123 kvadratmeter, som I med moderne opdateringer kan gøre til jeres egne. Førstesalen er dedikeret til hjemmets to værelser, hvor I fremover kan starte dagen med den skønneste udsigt over det grønne landskab, der indrammer matriklen. Udsigten kan også nydes i stueplan, hvor I bl.a. finder hjemmets opholdsrum; I får glæde af en stor stue med både terrassedør og udsigt til alt det grønne. I stuen er der rigelig plads til at samle familien, mens I til hverdag kan indtage spisekøkkenet, når aftensmaden er klar. Der er også mulighed for at forene de to rum til ét stort leverum. Derudover byder stueetagen på både en entré, et badeværelse og et rummeligt bryggers til alt det praktiske, og bryggerset har desuden egen indgang. Turen kan passende rundes af i den dejlige have, hvor I kan følge solen rundt på fliseterrasserne, der er anlagt på hver deres side af huset – og når I ikke slapper af med sol og udsigt, kan I slippe de grønne fingre løs i drivhuset. Som prikken over iet kan det nævnes, at ejendommen har jordvarmeanlæg. Kan I se jer selv i fred og ro på Skagensvej 42B? Så tag kontakt for en fremvisning allerede i dag….