Beskrivelse
Stor 3 værelses lejlighed med 2 altaner
Stor 3 værelses lejlighed med 2 altanerLejligheden byder velkommen i den store entre med plads til over- og fodtøj, der er også rig mulighed for opbevaring i de indbyggede skabe, der befinder sig længere nede af gangen. Der er to store stuer med flot trægulv, nu opdelt som 2 værelser. Fra den ene stue/værelse er der adgang til lejlighedens første altan, som har en god størrelse og udsigt over Langenæs, her kan eftermiddags- og aftensolen nydes. Køkkenet er velholdt og har en spiseplads. I soveværelset er lejlighedens anden altan, som vender ud til gården og her har man morgen- og formiddagssolen. Derved har man både morgensolen og aftensolen via de to altaner.Badeværelset er velholdt og har en rimelig størrelse.I foreningen er der flere fællesfaciliteter som bl.a. vaske- og tørrekælder, cykelkælder samt adgang til loftrum. Desuden er der en fælles gårdhave, som er lukket fra vejen med terrasse samt græsareal med gynger, sandkasse samt bord-, bænkesæt. På Langenæs er der indkøbsmuligheder og Langenæs Bageriet ligger et stenkast fra lejligheden. Der er kort afstand til Aarhus C samt gode busforbindelser til mange uddannelsesinstitutioner fra Harald Jensens Plads.Lejligheden er med højt til loftet, tre rumlige værelser samt to altaner perfekt til både deling af tre, parret eller børnefamilien, der ønsker plads, forældrekøb er også en mulighed.Kontakt EDC for en fremvisning af denne rumlige lejlighed på tlf.: 86 18 28 88


