Beskrivelse
Prisvenlig villa tæt på Ringkøbing fjord
Åbent hus med tilmeldingskrav 20/6 – klik på billede –
I udkanten af Vostrup by ud mod Skaven Strand og Ringkøbing fjord ligger denne villa med åbne marker som nabo til den ene side.
Ældre villa, hvor stueplan er istandsat i 2020 i lyse materialer og med gulvvarme undt. i soveværelse og viktualierum. 1. sal er ikke renoveret. Villaen er med luft til vand varmepumpe.
Grunden er på 1638 kvadratmeter, udlagt i græs og ganske godt afskærmet. Det bagvedliggende haveareal er med ugenert gårdhavemiljø og kig mod haven og det store drivhus på 32 m2, hvor vinranken har særdeles gode vilkår. På terrassen nydes både roen, solen og de skønneste solnedgange. Hertil kommer carport, garage og et par skure til opbevaring.
Velkommen indenfor i den hyggelige villa med indgang med vaskefaciliteter, lyst badeværelse med bruseniche og adgang til soveværelse. Pænt IKEA køkken, viktualierum, mindre kælderrum og en rummelig stue med opgang til 1. sal, som indeholder to værelser.
Villaen henvender sig til en mindre familie eller oplagt til udlejning….