Beskrivelse
Velholdt rækkehus med skønt stuemiljø og fin udsigt
Dette rækkehus i Skejby har en rigtig skøn placering i bebyggelsen direkte ud til et lille torv med plæne og legefaciliteter. Her er således både en hyggelig udsigt og lidt ekstra luft omkring boligen. Indendøre kan du blandt andet se frem til to gode værelser og en dejlig stue, som har en fin tilbygning med store vinduespartier. Huset er fra 1987, og det er løbende vedligeholdt og istandsat i de bedste materialer. Her skal eksempelvis nævnes, at taget er fra 2018, og ejendommens træ/alu-vinduer er af nyere dato. Boligens kvadratmeter er fordelt på to etager, og her er tale om en virkelig funktionel planløsning, der giver mange forskellige indretningsmuligheder. Stueplanets opholdsmiljø er åbent med fri forbindelse mellem køkkenet og stuen. Sidstnævnte er blevet udvidet med den veludførte tilbygning, hvis store glasparti lader lyset strømme ind i rummet. Herfra kan du også til fulde nyde den grønne udsigt til torvet. Køkkensektionen er udført i et klassisk design med hvide skabs- og skuffeelementer samt bordplade i en lys naturnuance. Ved køkkenet er der plads til et spisebord, og en terrassedør leder ud til den tilhørende baghave. Foruden opholdsmiljøet indeholder stueplanet en flisebelagt entré, der har integreret garderobe og indbygget skab. Hele førstesalen har en god loftshøjde, og etagen indeholder to værelser, der begge har faste skabe. Herudover er der et hvidt flisebadeværelse med vaskemaskine samt en rummelig, møblerbar repos/kontorplads. På førstesalen er der mulighed for at tilbygge yderligere 8 m², ovenpå stueetagens tilbygning. Med til boligen følger som nævnt en lille, solfyldt have, som er anlagt med græsplæne og terrasse. Foran ejendommen får du desuden et praktisk udhus, og her er tillige et flisebelagt areal, som har plads til cafémøbler. I foreningens fællesområde er der tillige et udhus med redskaber, der kan lånes/lejes. Fra den fredelige adresse har du kort gåafstand til både busforbindelser og til Skejby Centret, og spadsereturen til Mollerup Skov og hundeskoven tager cirka ti minutter. Ligeledes får I kort afstand til Egå Engsø….