Beskrivelse
På din nye adresse på Skelagervej 564, får du noget helt særligt. Nemlig ét enderækkehus, som er et af de store rækkehuse i området, som er på hele 120 m². Her vil du blive en del af en god grundejerforening med skønne, grønne fællesarealer, legeplads mv. Du kan se frem til at bo i et nabolag, hvor fællesskab og trivsel prioriteres højt. Dette vil give dig, både store som små, mulighed for at engagere dig i sociale aktiviteter og arrangementer sammen med dine naboer. Først bliver du mødt af en hyggelig forhave. Indenfor bydes du velkommen i husets entré, hvor der er adgang til husets bryggers. Her er god opbevaringsplads, vaskesøjle og håndvask. Fra entréen er der adgang til husets hjerterum, nemlig køkken-alrummet, hvor stuen er i forlængelse af. Her kan du se frem til at tilbringe kvalitetstid med din familie og venner. Køkkenet er oprindeligt, og har masser af god plads til madlavning og samvær. Stuen indbyder til afslapning og komfort efter en lang dag. Fra stuen er der udgang til den syd/vest vendte have, som er meget privat og grænser op til et fælles grønt areal. På husets 1. sal er der 3 rummelige og velindrettede værelser. Her er det værd at bemærke, at der ingen skråvægge er på etagen – hvilket giver maksimal udnyttelse af alle m². På etagen er også husets store badeværelse, som ligeledes er oprindeligt, men som nemt kan opdateres til 2023 niveau. Ved husets indgangsparti er der også adgang til et skur på 5 m² og plads til cykler mv. lige ved døren. Alt i alt er dette enderækkehus perfekt for dig, der ønsker en rummelig bolig i et børnevenligt område, med mulighed for nemt, at sætte sit eget præg. – her vil du føle dig hjemme fra dag ét. Der er i øvrigt kort afstand til daginstitutioner, Skejby Centeret, offentlig transport, motorvejsnettet og en kort cykelafstand til Aarhus C.Tøv ikke med at udforske denne bolig, som du og din familie vil elske….