Beskrivelse
EKSKLUSIV KVALITETSVILLA OPFØRT I 2018
FAMILIEVENLIG ADRESSE PÅ LUKKET VÆNGE. Komfort, kvalitet og lækre materialer – det er nøgleordene på Skelbakken 62, hvor I kan overtage en gennemført etplansvilla fra 2018. En stilren bolig har selskab af et fantastisk uderum, hvor en havearkitekt har sat stregerne, og alt det ligger for enden af en lukket villavej.OMRÅDE:I bor på en lukket vej i et attraktivt villakvarter med hyggelige vejfester og mange unge børnefamilier. Kvarteret folder sig ud over en nyere udstykning nær grønne områder, og stisystemer leder jer trygt omkring til de daglige gøremål i Hjallerup; der er kort vej til både skole, idrætshal og indkøb. Pendleren har desuden nem adgang til motorvejen!EJENDOM:Ejendommen byder på en lang række wow-oplevelser. Uderummet er designet af UNIKA Haver; I får en drøm af en have med en 25 m2 stor overdækket terrasse med indbyggede terrassevarmere. Dertil kommer to redskabsrum samt en stor garage, der kan fungere som multirum med plads til hobbyliv og festlige arrangementer; garagen har klinkegulv, gulvvarme, spots og fadølsanlæg. Dertil kommer to el-porte, og der er forberedt til ladestander. Der er mulighed for at tilkøbe nabogrunden, hvis du ønsker en ekstra stor grund.INDRETNING:I møder en lys og højloftet bolig, hvor velvalgte materialer tilfører huset varme og atmosfære; se egetræsplankerne og de lækre uno form-elementer i røget eg. Sidstnævnte pryder bl.a. badeværelser og køkken, som ligeledes er indrettet med Corian-bordplader, mens køkkenet derudover imponerer med både Quooker og Westfrost-vinkøleskabe. Det indbydende køkken-alrum har loft til kip og gennemgående bio-pejs, der vender ind mod stuen. Den familievenlige planløsning supplerer med separat forældre-/børneafdeling, og I får nogle ekstra store værelser – ét har walk-in-closet, et andet har makeup-hjørne. Huset er fuld af gennemtænkte detaljer; her er indbyggede vasketøjsskuffer, viktualierum, akustiklofter, fjernstyrede ovenlysvinduer og meget andet….