Beskrivelse
Landligt beliggende villa i naturskønne omgivelser
EDC Næstved kan nu stolt præsentere jer for denne charmerende villa i landlige omgivelser med udsigt over de åbne omkringliggende marker
Villaen er beliggende centralt på Sjælland med blot 15-20 minutters kørsel til både Næstved, Ringsted og Sorø. Endvidere har du få kilometer til Glumsø by med bl.a. gode indkøbsmuligheder, skole, daginstitutioner og smuk natur omkring Glumsø Sø.
Villaen indeholder i alt 100 boligkvadratmeter og byder dig velkommen med en rummelig entré, der giver masser af plads til opbevaring og diverse praktiske opgaver. Herfra ledes du ind i det lyse og indbydende køkken samt det moderne badeværelse med bruseniche, toilet samt vaskesøjle.
Fra køkkenet har du desuden adgang til husets store lyse stue med god plads til både spiseafdeling og sofaafdeling, som også har direkte udgang til det sydvendte terrassemiljø. Fra stuen har du også forbindelse til husets soveværelse, som også indeholder trappe til 1. sal med stort disponibelt rum og et uudnyttet loftsrum med mulighed for at etablere et ekstra værelse.
Udenfor kan du nyde de smukke omgivelser, med den store have og den en rummelige terrasse, der indbyder til udendørs måltider og hyggelige stunder med familie og venner, mens børnene kan boltre sig frit på den over 1000 kvadratmeter store grund.
Hvis du synes ovenstående lyder interessant, så tøv ikke med at kontakte EDC Næstved på 55 78 66 00 og book en fremvisning – jeg håber vi ses….