Beskrivelse
Dejlig villa i børnevenligt område
Hvis I drømmer om en familievilla, hvor I har masser af plads og kan sætte jeres eget præg, mens I har både skole, indkøb og legepladser i nærmiljøet, så se med her. Vi er hos Aarhus Mæglerne glade for at kunne fremvise Skeltoften 40 i Beder for jer. Boligen fremstår oprindeligt, dog er der udskiftet vinduer i 2009. Boligens køkken er af fin størrelse med god bord- og skabsplads. Der er mulighed for at åbne op mod stuen, så man får køkkenalrum. Fra køkkenet kommer I ud til boligens stue, hvor der er god plads til spisebordssæt. Vinduespartiet ud til haven lys og liv ind i rummet og skaber en afslappende stemning. Boligen har et fint badeværelse med separat bruseniche og badekar samt gulvvarme. I finder også et gæstetoilet af fin størrelse, som er holdt i samme stil som badeværelset. De tre værelser er alle godt udformet, så de er lette at indrette, mens de har et naturligt lysindfald fra vinduerne. Endvidere finder I også et bryggers med plads til vaskefaciliteter. Boligen er beliggende på en rolig, lukket villavej i et trygt boligkvarter, hvor der bor mange børnefamilier. Her sikrer det børnevenlige stisystem tryg adgang til både skole, daginstitutioner, indkøbsmuligheder, legepladser samt idræts- og svømmehal. Derudover er der kort til naturrige gåture i fx Vilhelmsborg Skov eller ved stranden. Derudover har Beder eget letbanestop, mens I kan køre til Aarhus C på blot 15 minutter. Desuden hører der til ejendommen et redskabsrum og carport. Denne bolig er for jer, der ønsker en hverdag med plads til hele familien, mens I har alle rammerne til at forme et sundt og livligt familieliv. Hvis villaen har vakt jeres interesse, vil vi hos Aarhus Mæglerne glæde os til at fremvise Skeltoften 40 i Beder for jer.; …