Beskrivelse
Rummeligt sommerhus med god beliggenhed “På Sandet”
Rummeligt sommerhus med god beliggenhed “På Sandet”I det idylliske område “På Sandet”, kun 800 meter fra den smukke Arresø ligger dette dejlige og rummelige sommerhus. Sommerhuset byder på en harmonisk kombination af hyggelig atmosfære og moderne bekvemmeligheder, hvilket gør det til det ideelle fristed for dig og din familie.Opført i 1977, strækker dette velholdte sommerhus sig over 89 m² og rummer tre gode soveværelser. Det centrale hjerte af huset er det indbydende køkken/alrum, der er indrettet med stilfulde højglans-hvide køkkenelementer og står i åben forbindelse med en stor og lys opholdsstue. Her kan I nyde varmen fra den knitrende brændeovn på de kølige aftener, og rummet glider elegant over i en stor, lukket havestue. Havestuen fungerer som en ekstra opholdszone, der inviterer til afslapning med udsigt til den skønne have og er perfekt til alle årets årstider. Nydeligt badeværelse med muret bruseniche.Fra havestuen træder I direkte ud på en stor sydvendt træterrasse, hvor solen kan nydes fra morgen til aften. Terrassen er det oplagte sted at tilbringe de lange sommerdage med grillmiddage og hyggestunder under åben himmel. Den velplejede grund på 1.212 m² giver rigeligt med plads til udendørs aktiviteter, leg og afslapning i naturskønne omgivelser.Området “På Sandet” er kendt for sin ro og naturskønhed, og med blot 800 meter til Arresø, Danmarks største sø, er der rig mulighed for at udforske søens naturrigdomme. Alt i alt et fantastisk sommerhusområde for dem der elsker naturen med en gåtur ned til Arresø, en cykeltur til Liseleje eller gennem Tisvilde Hegn ned til Kattegats blå bølger og den dejlige børnevenlige klitbadestrand. Derudover ligger købmanden ikke langt herfra og der er ikke langt til offentlig transport mod Frederiksværk og Helsinge.


