Skibhusvej 213, 5000 Odense C

AdobeStock 384567453 minified
 

Beskrivelse

Indflytningsklar villa i Skibhuskvarteret med stor, skøn baghave

Åbent hus med tilmeldingskrav 5/4 – klik på billede –

Der er godt nyt i Skibhuskvarteret, hvor denne skønne villa nu kan blive jeres. Trods den klassiske byggestil venter en fuldkommen indflytningsklar bolig, og det kan I roligt takke det flittige vedligehold for. Samtidig byder huset på nogle af de bedste udemiljøer, man kan opdrive i Odense C, for den store baghave er nærmest en naturlegeplads i sig selv.

Fundamentet blev skabt i starten af det 20. århundrede, hvor villaen blev opført i 1901. Det foreløbigt sidste punktum blev dog sat i 2012, da huset blev facaderenoveret, og blot et par år forinden blev taget skiftet i 2009. Set udefra er alt dermed, som det skal være, og heller ikke inden døre bliver der rokket meget ved dén konklusion.

Her møder I nemlig 115 indflytningsklare og meget velindrettede kvadratmeter, som blandt andet tæller tre gode værelser og en fornuftig udnyttelse af etagerne. I finder således en hyggelig bonusstue ovenpå, mens stueplan byder på køkken-alrum og stue i ét. Alene køkkenet fremstår pænt med hvide elementer, træbordplader og et charmerende stænkpanel ved kogepladerne, mens begge delafsnit giver udgang til haven.

Desuden fordeler værelserne sig med to på første sal og et enkelt i stueplan, hvor I også finder et stort og indbydende badeværelse fra 2009. Overordnet set fremstår villaen med moderne, strømlinet inventar, selvom boligen også viser sine øvrige kvaliteter med nydelige plankegulve, sprossevinduer og andre originale detaljer.

Grunden tæller 851 m2, og det er rigtig godt klaret for en ejendom i Odense C. At matriklen knækker lidt er også en fordel, for I får masser af dejlige soltimer, når I bevæger jer om i baghaven, som ligger med langsiden mod syd. Direkte ved facaden har man etableret en stor træterrasse, og herfra bliver det kun mere spændende at gå på opdagelse i uderummets overraskelser. I finder alt fra nedgravet trampolin til et lille bålsted, så hvis I har børn, er der ingen tvivl om, at de vil stemme for Skibhusvej 213.

Mere ordinære fordele byder adressen også på. I skal blot et par trin ned ad Ankergade, før I støder på nærmeste børnehave, og I skal gøre jer umage for at undgå nogle af de mange dagligvareforretninger, der ligger langs selve Skibhusvej.

Kontakt EDC Skibhus for en fremvisning på telefon 6611 6411….

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skibhusvej 213 , 5000 Odense C2.995.000 kr.26.364 kr/㎡Ejer Udgifter: 2.003 kr/mdrVillaEnergimærke: CStørrelse: 115 ㎡Grund: 851 ㎡Antal værelser: 6Opført i: 1901