Beskrivelse
ÅBENT HUS MED TILMELDING LØRDAG D. 14. SEPTEMBER KL. 11:00 – 11:30
FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG D. 13. SEPTEMBER KL. 12:00
Denne unikke bolig stod færdigrenoveret i 2019, og næsten alt er skiftet ud over de sidste 10 år. På denne sidste, lukkede del af Skibhusvej er der fællesspisning, fastelavnsfester og godt fællesskab blandt naboerne. Her kan nærmest føles landligt og idyllisk, men vi er altså i 5000 Odense C, og der er kort til både skole, city, vand og åbne vidder. Som beboer her har man tilmed mulighed for egen bådplads i den lille havn for en symbolsk pris.
Boligen er bestemt ikke, som boliger er flest. Her er 177 kvadratmeter at boltre sig på – – med gulvvarme og indbygget ventilation overalt. Huset byder på tre værelser, stor entré, bryggers, køkken-alrum, to badeværelser samt en stue på førstesalen. Udendørs er der carport, garage, skur, overdækket terrasse og masser af have.
Så snart man træder indenfor i den lyse entré, fornemmer man, at huset er noget særligt. Fra entreen er der adgang til et lækkert og lyst bryggers med plads til både vaskemaskine, tørretumbler, stor fryser og masser af indbygget opbevaringsplads. Fra entreen er der ligeledes adgang til stueetagens flotte badeværelse, samt to regulære værelser med masser af dagslys. Køkken-alrummet emmer af wauw, bl.a. fordi loftet er i forskellige niveauer, og her er så lyst og åbent. Svane-køkkenet er akkompagneret af hårde hvidevarer fra Gaggenau,~hvilket bl.a. tæller almindelig ovn, dampovn og kaffemaskine. Her er man sammen, men uden at falde over hinanden, for her er rummeligt, og de store panoramavinduer i spiseafdelingen gør det ekstra tilllokkende – især fordi de kan åbnes ud til terrassen.
Trappen til førstesalen er åben i forlængelse af køkkenet, og den imponerende førstesal er oplagt at bruge som tv-/hyggeområde, hvor man kan trække sig lidt tilbage. Her er loft til kip og en hyggelig siddekrog ved vinduerne. For enden af rummet er en dør med fransk altan. Her er desuden et stort soveværelse med masser af garderobeopbevaring og huset andet badeværelse med stor bruseniche, lyst iventar og god plads til fx puslebord. På terrassen har du rigeligt af muligheder, da der er plads til flere skønne siddemiljøer og en stor grill. Du kan tilmed sidde i tørvejr under en del af terrassen, da der er lavet et rigtigt fint område med tag over.~Havens græsplæne er stor nok til at have diverse legeområder til børnene, hvor de kan hygge sig i timevis. Trampoliner, legestativ, der er plads til det hele.
Huset skal opleves. Kontakt os endelig for en fremvisning….