Beskrivelse
Hverdagsluksus med flotte detaljer og central placering
Centralt i Indre By, kan vi præsentere jer for en 155 kvadratmeter stor liebhaverlejlighed, der står helt uden sidestykke. Lejligheden er velegnet for børnefamilien, forældrekøbet som ønsker luksusudgaven af et bofællesskab, eller jer, der blot ønsker god plads – lad os sige det kort og klart: her skal I ikke gå på kompromis med hverken boligen eller beliggenheden.Adressen er først og fremmest hjemsted for en smuk københavnerejendom fra 1820, og denne lejlighed ligger oppe på 2. sal med front mod vest, hvilket må siges at være ideelt ift. solen. Hjemmet står flot med lyse plankegulve, fyldningsdøre og sprossede vinduer – dertil kommer elegant og strømlinet interiør, der bl.a. tæller køkken og badeelementer fra Multiform.Hoveddøren åbner op til lejlighedens entré, og herfra er der videre afsæt til resten af hjemmet. Det gælder bl.a. to fantastiske og lysfyldte stuer en suite samt et imponerende køkken-alrum – samtlige rum er store, regulære og indretningsvenlige, og selve køkkenet er, som tidligere nævnt, opført i et flot design med god bord- og skabsplads og alt i integrerede hårde hvidevarer. Boligens badeværelse er opført i elegante, mørke fliser med glasafskærmet brus, væghængt toilet og udluftningsvindue, og afslutningsvis byder planløsningen på hele tre gode soveværelser, hvoraf det største har eget walk-in-closet.Skindergade hører til blandt Københavns absolut mest centrale gader, for her bor I side om side med Vor Frue Kirke, Gammeltorv, Nytorv, Købmagergade, Strøget og alle de andre gader og stræder, som gør Indre By til et helt unik sted at være. Fra adressen er der samtidig kun 500 meter til Nørreport Station, Torvehallerne, Ørstedsparken og resten af Københavns brokvarterer. Der er altså tale om en drømmeadresse for jer, der ønsker at bo lige hér, hvor by, kultur og gastronomi går op i en højere enhed….