Beskrivelse
266 etagemeter villa tæt på skov og strand i Ålsgårde
Centralt i det hyggelige Ålsgårde mellem Hornbæk og Helsingør står denne villa klar til at danne rammen om jeres boligdrømme. Beboelsen byder på et væld af muligheder, så hvis I drømmer om at sætte jeres eget præg, er Skindersøvej 3 lige noget for jer. I får 266 etagemeter fordelt over stueplan og kælder, og hele herligheden ligger på en stor, lukket grund med skoven i „baghaven“ og havkig. Både skoven og kysten er virkelig tæt på adressen, så I kan nemt lade op i naturen hen over ugen. Samtidig kommer hverdagen til at glide let, da alle fornødenheder er inden for rækkevidde. Ålsgårde Station, indkøb og daginstitution er få minutters gang væk, mens de større børn kan gå til Hellebækskolen på ti minutter via lukkede stisystemer. Lad rundturen begynde i stueplan, hvor der venter jer tre værelser, et badeværelse, et køkken og en stue. Stuen er rummelig og modtager et dejligt lysindfald fra sydvendte vinduespartier. Køkkenet har tilmed en god størrelse, og vælger I eksempelvis at åbne op mellem rummene, kan I skabe et moderne køkken-alrum. Fortsæt dernæst til kælderen, der har egen indgang og ligger delvis fri af terræn. Her har I yderligere to værelser, et badeværelse, et tekøkken og et fyrrum. Dertil kommer en stor gildesal med direkte udgang til haven samt en garage.Villaen fuldendens af haven, hvor I får masser af plads at boltre jer på. Oasen omkranses af tæt beplantning og vender mod syd, så her har I optimale betingelser for at nyde solen. Lyder det som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning eller for nærmere information allerede i dag….