Beskrivelse
Meget billig villa, roligt beliggende i landlige omgivelser.Hvis du sætter pris på privatliv og ro, masser af lys og luft omkring dig og ikke mindst nogle meget lave boligudgifter, så kan vi glæde dig med, at det hele findes her. Denne villa har pt. status som fritidsbolig og der er således ikke bopælspligt. Det kan også letændres, og du vil på den måde kunne komme til at bo i dit eget hus, til en langt lavere pris end det oftest vil koste at bo til leje. Ejendommen er renoveret siden årtusindeskiftet, blandt meget andet med nye gulve, badeværelse, øget isolering og mere. Den byder på en overskuelig indretning med bryggers, kombineret køkken/alrum og stue, et værelse, badeværelse samt trappe til førstesalen, hvor du får endnu et værelse – i øvrigt et rigtigt hyggeligt et af slagsen. De synlige bjælker med listelofter og bondevinduerne understreger den landlige stil, og med til at skabe hygge er også brændeovnen i opholdsrummet, som kan varme det meste af boligen op i den kolde tid. Her er en meget let have, som kun kræver lidt græsslåning (som en robotklipper eventuelt kanklare) og så en årlig hækkeklipning – det er det. Så kan du ellers nyde den dejlige og helt ugenerede udsigt ud over åbne marker, og samtidig glæde dig over, at her er et par hundrede meter til nærmeste nabo. Der er faktisk ikke mange steder tilbage i landet, hvor du kan få den lille, men for nogen meget vigtige hverdagsluksus. I haven er desuden et udhus med plads til opbevaring. Her er kun få minutter på cykel til det lille hyggelige lokalsamfund Fjelsø, hvor der blandt andet er friskole, kulturhus og idrætsforening med boldbaner. I byen er der desuden busforbindelse til Hobro og Aalestrup, som du i egen bil når på bare fem minutter. Dermed er der ikke langt til indkøbene og alt det andet, som du har brug for i hverdagen.Se mere: Se en flot præsentation af boligen…