Beskrivelse
Lækker rødstensvilla med central beliggenhed i Hjørring
Med nærhed til Svanelunden, centrums mange fristelser, skole og indkøb må Skipper Clements Vej 7 siges at have en særdeles attraktiv beliggenhed. Derudover er selve huset velindrettet og indbydende med et væld af detaljer og gode materialer. Velkommen til. I 2023 blev boligen udstyret med nye vandrør og vandvarmer, mens det efterfølgende år bød på installeringen af en ladestander til elbil. Herudover vil I værdsætte den solide og flotte tagkonstruktion med dobbelt tag, Douglas-plader samt engoberet Jacobi Dobbelt Mulden teglsten. Kvisten og karnappen er med zinktag, og vinduer samt yderdøre er fra Royal og forarbejdet på en yderst raffineret måde med 90 grader varm olie i 14 timer, inden de blev malet.Husets indre består af et tidløst køkken med KWC-vandhane, stenbordplader og Occhio Sento-lamper. Videre har I en aflang og meget lys stue samt en udestue fra Willabgarden, der forbinder huset og haven. Etagen afrundes af et kontor og et gæstetoilet, mens de to værelser og badeværelset med rum til vaskefaciliteter findes på førstesalen. Endelig er der en god, tør kælder med tre disponible rum og et værksted. Haven sætter prikken over iet for ejendommen med et hyggeligt gårdhavemiljø og en nem have, som er lukket af hæk og hegn. Solen skinner mange timer hver dag, og I kan følge den fra morgen til aften i haven. Beliggenheden er god med kort afstand til centrums hyggelige butiksliv og spisesteder, grønne åndehuller, skole, indkøbsmuligheder, sygehus og et rigt foreningsliv….