Beskrivelse
I den lille landsby Øsløs tæt ved Limfjorden og lige på kanten af Bygholm Vejle med fantastisk flot natur og masser af fugleliv, har vi nu fornøjelsen af at præsentere jer for Skipperkrogen 5 – Velkommen!Her får I muligheden for at flytte ind i en 150 m2 stor villa opført i 1979 i klassiske materialer. Udover en rummelig bolig får I også integreret dobbelt carport, og en skøn sydvendt have med kig til fjorden.Husets indretning omfatter et stort praktisk bryggers med inst. for vaskemaskine og tørretumbler, 2 badeværelser – det ene oprindeligt og det andet fint renoveret for år tilbage. Derudover får I et stort spisekøkken med direkte adgang til en kæmpe stor stue med brændeovn, stort sydvendt vindue, og udgang til terrassen. Huset byder derudover på hele 4 værelser.Som energimærket (B) antyder, så har ejendommen et rigtig fint energiforbrug – huset opvarmes med en luft/vand varmepumpe, og så kan I på de helt kolde dage supplere med en pind i brændeovnen i stuen.Haven er velanlagt med flotte bede, græsplæne, drivhus og skønne terrasser hvoraf dele er overdækket.Indenfor ca. 5 km fra Skipperkrogen har du alt hvad du skal bruge – skole, indkøb, idrætshal, offentlig transport, Limfjorden, fantastisk natur og meget mere.Kontakt Estate Thy på 9791 1711 og lad os tage et kig på boligen sammen….