Beskrivelse
Total ugenert og helt lukket og privat gårdhave midt i den gamle by
Total ugenert og helt lukket og privat gårdhave midt i den gamle by
En virkelig charmerende og unik bolig med sin helt egen private gårdhave midt i Dragør gamle by. Her er ingen indkik fra folk udefra, så man kan sidde helt i fred i sin gårdhave. Gårdhaven kan overdækkes helt og nærmest fungere som en skøn ekstra udestue.
Ejendommen er oprindelig opført i 1775 og alle 170 boligkvadratmetre er smukt istandsat og fremstår helt indflytningsklar. Her er masser af god stil, lækre materialer og god sans for alle detaljer og finesser.
Dragør gamle by er et af Dragørs allermest attraktive boligområder. Her er man ganske tæt ved Dragør havn og by med masser af lækre butikker og indkøb.
Ejendommens store entre fører direkte videre til gårdhaven, så cyklen nemt kan opbevares her. Et stort køkken/alrum med elementer i bedste kvalitet fra Hanstholm køkken og alle hvidevarer inkl. quooker, vinkøleskab og bwt anlæg for blødt vand. Her kan hele familien samles om madlavning, hygge, lektielæsning og meget mere. En dejlig opholdsstue med brændeovn med glas på tre sider og skorsten muret op i gamle mursten samt udgang til gårdhaven. To gode soveværelser og et flot badeværelse med alt det gejl en vvs kan finde på at bruge i sit eget badeværelse.
På 1. sal er en skøn stue/værelse/kontor med kig til byen, soveværelse med indbygget skab fra Aubo samt walk-in closet med smuk skydedør.
Gårdhaven er virkelig skøn, helt privat og lukket med masser af sol det meste af dagen. I gårdhaven er også et stort udhus/bryggers/annex med masser af opbevaringslads
Dragør gamle by er et meget eftertragtet sted at bo ganske nær Dragør havn og gågaden. Her er mange lækre cafeer og masser af hyggelig stemning og gode indkøbsmuligheder i byens lokale butikker. Nyd en gåtur i de brostensbelagte gader med alle de velbevarede gule Dragørhuse hvilket skaber en dejlig atmosfære….