Beskrivelse
Her er plads til den store børnefamilie!
Stor rummelig 1½ plans villa beliggende i udkanten af Snertinge/Særslev området og ud til åbne marker. I Snertinge forefindes Dagli-brugs med åbent alle ugens dage, Circle K tankstation, dyrehospital, grill m.v. samt børnehave, kommuneskole med 0.-9. klasse samt SFO-ordning. Gode busforbindelser til Havnsø-Jyderup samt Holbæk-Kalundborg.
Vil man nyde badevandet og en lækker badestrand, så er Vesterlyng under 7 km. fra ejendommen. I Havnsø finder I det hyggelige havnemiljø med stor lystbådehavn samt færgeforbindelser til Sejerø og Nekselø.
Villaen er opført i pudset mursten med eternittag og indeholder entre med klinkegulv og trappe til 1. sal, dobbelt værelse, værelse, badeværelse med karbad og brus, stort køkkenalrum med brændeovn, stue (tilbygning) med brændeovn med trappe til sovehems samt udgang til terrasse og haven. Endvidere bryggers/grovkøkken med adgang til fyrrum med pillefyr og solfangeranlæg. 1. sal med stor repos, 2 værelser samt toilet.
41 m2 stor dobbelt carport i træ med eternittag.
Den 2174 m2 store grund er anlagt med lille forhave mod vejen, samt stor dejlig skrående have mod syd med div. frugttræer m.m.
PERFEKT EJENDOM TIL DEN PLADSKRÆVENDE BØRNEFAMILIE….