Beskrivelse
Stor og velholdt villa med god udsigt
Centralt i Østbirk og for enden af en lukket vej finder du denne store og velholdte villa, som er lige til at flytte ind i.
Her får du hele 221 m², som byder på 5 værelser, to badeværelser, fordelt på de 2 plan. Dejligt køkken/alrum med udgang til overdækket terrasse. God baggang med opbevaring og bordplads. Stort og flot indgangsparti, hvor den flotte trappe også fører op til 1. salen. Her kommer man op i en storslået stue, hvor der er loft til kip, med fritlagte bjælker og en hyggelig altan med en rigtig dejlig udsigt. Derudover er der et stort soveværelse med indbygget walk-in.
Til huset hører en god garage, hvor der også er plads til at have værksted. Haven er rigtig flot anlagt, hvor man har forskellige træer og buske. Det giver en hyggelig atmosfære samtidig med at man bliver meget ugeneret i haven.
Den store terrasse som delvist er overdækket, giver en masse gode muligheder for at udnytte de gode sommeraftener fuldt ud.
Fra huset er der kort afstand til indkøbsområdet, med bl.a. SuperBrugsen, Netto, bager, apotek og pizzeria. Børnehaven ligger også i gåafstand, som er nem fremkommelig via de gode stisystemer, der også fører videre rundt i Østbirk. Fra Østbirk er der kun 10 min. kørsel til motorvejen i enten nord eller sydgående retning, så her er der gode muligheder for at pendle.
Skolen går hele vejen til 9. klasse, og der er rig med muligheder for at dyrke diverse sportsgrene i idrætsforeningen.
Et rigtig godt hus, som er klar til at danne rammerne for den næste familie…