Beskrivelse
Murermestervilla i to plan og fint bilværksted i garagenDenne murermestervilla ligger ni kilometer syd for Vejen i en særdeles velfungerende by med cirka 1.300 indbyggere, hvor der er skole, supermarked og sportsklub og i det hele taget gode forhold for børnefamilier, som der derfor meget naturligt kommer stadig flere af i byen.Boligen ligger i to plan med de fælles opholdsrum i stuetagen og værelserne ovenpå. I kan se frem til en planløsning uden spildplads. Fra indgangen er der dør til et pænt, lyst og rummeligt kvik køkken fra 2020, med to vinduer og spiseplads. Der ligger klinker på gulvet, som er gennemgående til stuen. Den ligger halvåbent til køkkenet, så der opleves en god sammenhæng. Fra stuen er der dør ud til terrassen, og fra den anden side af terrassen smutter man nemt ind til værkstedet.Der er desuden badeværelse med store klinker og bryggers med designer skabe i stueplan. Der er ligeledes badeværelse ovenpå, hvor der er soveværelse, to børneværelser og repos.Grunden er ret rummelig. I får 1.192 kvadratmeter at gøre godt med. Her er en garage, der er indrettet til, at bilentusiasten kan pusle biler i ugenerede omgivelser, da garagen ikke kan ses fra vejen. Desuden er der en stor carport, og i forbindelse med denne et skur og en overdækning mellem de to bygninger. I får også gode opholdssteder. I baghaven er der en terrasse, som ligger godt afskærmet af husmure til to sider. Desuden plæne og pæn bevoksning.I kommer til at bo i cykleafstand fra børnecentret i Skodborg, hvor der er børnepasning, skole og fritidsordning. Der er kun godt en kilometer hertil fra jeres indkørsel. Samme sted ligger der hal og boldbaner, hvor både børn og voksne kan spille fodbold, badminton og volley. Der er i det hele taget et aktivt foreningsliv, som mange i byen bakker op om. Der bliver således også holdt det meget populære arrangement Park Rock hvert år, som gennemføres af klubbens frivillige….