Beskrivelse
En lyd og fredfyldt oase mellem Øresund og skoven
Skodsborg Strandhave er bygget som to arme, der omfavner en skøn fælles have og samtidig åbner sig mod solen og den åbne himmel. Det skaber en helt særlig stemning, og når du træder ind i bebyggelsen, er det nærmest som at blive transporteret sydpå til Middelhavet. Lyset er helt særligt så tæt på vandet, og her er en særlig ro. For selvom Strandvejen ligger tæt på, kan du ikke høre bilerne men kun fuglesangen fra skoven.Det er første gang disse velbyggede lejligheder udbydes til salg og med en så sjælden og attraktiv beliggenhed, gælder det nok om at være hurtig.På 1.sal med adresse på Skodsborg Strandvej, ligger denne unikke lejlighed på 123 kvm. De 123 kvm fordeler sig på to gode soveværelser, et badeværelse, stort køkken/alrum, en stue og som en af de eneste lejligheder har denne et bryggers. Stuen har dejligt højt til loftet som giver en fantastisk rummelighed. Fra stuen af har man adgang til den store vinklet altan, hvor man har udsigt til det hyggelige gårdmiljø i Skodsborg Strandhave. Ejendommen har et velfungerende fællesvaskeri samt gode parkeringsfaciliteter, hvor der til hver lejlighed købes brugsret til egen fast parkeringsplads(obligatorisk), og med lejligheden følger der desuden brugsret til kælderrum. Fra hoveddøren er der under 100 meter til vandkanten og kun 200 meter til nærmeste bademulighed. Skodsborg Station ligger kun 3 minutter væk på cykel, så du kan være på Københavns Hovedbanegård indenfor en halv time og i lufthavnen på under tre kvarter, fra du går ud ad din hoveddør….