Beskrivelse
Billedskøn og gennemrenoveret palævilla med panorama udsigt til Øresund samt Dyrehaven som baghave
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/5 – klik på billede –
En sand drømmebolig for et ægtepar, som drømmer om havudsigt samt ønsker god plads til selskabelighed i en smuk villa.
Eksklusiv og fredfyldt beliggenhed med sjæl og atmosfære. Det at villaen, haven og terrasserne er højt hævet over Strandvejen gør, at ejendommen opleves utrolig fredfyldt og den evigt varierende udsigt over Øresund kan nydes i fulde drag. Hertil kommer udsigten til trætoppene i Dyrehaven og det hyggelige naboskab på den lille stikvej til Strandvejen, hvorfra der er adgang til parkering til villaerne. Man har adgang til den fælles badebro skråt overfor villaen, hvor der er flere som morgenbader året rundt. Et skønt sted at bo.
Fuldstændig gennemrenoveret i 2006 med nyt glaseret tegltag, nye tagrender, nye vinduer og indvendigt smagfuldt totalistandsat med hjælp fra Jytte Demuth. Sidenhen løbende vedligeholdt således alt fremstår indbydende og lækkert.
Her er skøn stor opholdsstue med den store karnap ud mod Øresund og åben forbindelse til spisestue. Her er god plads til mange gæster og samtidig hyggelig stemning når men er alene. Store vindues-og dørpartier giver masser af lys dagen lang fra øst, syd og vest. Flere udgang til det dragende terrassemiljø hvor der bl.a. er udført diskret læhegn i glas. Således sidder man fredfyldt i ro og fred samt læ, mens man kan nyde udsigten mod både skoven og havet.
Stueplan indeholder endvidere smagfuldt køkken med udgang til terrassen mod vest, nydeligt gæstetoilet samt entre med trappe til 1. sal og daglig udsigt til Øresund ud igennem hoveddørens smukke glasparti.
På 1. sal er der stor repos indrettet som bibliotek, stort værelse/kontor mod Øresund. Kan også benyttes som ekstra stue med udgang til den skønneste balkon. Her er der panoramaudsigt over sundet samt rigelig plads til loungemøbler, mv. Fra reposen er der adgang til badeværelse samt stort soveværelse med udsigt til skoven. Lækre indbyggede skabe, fritliggende bjælker, loft til kip og andre lækre detaljer.
Yderst funktionel kælder med god loftshøjde samt lys og venlig. Stort gæsterum/kontor med stort dørparti med udsigt Øresund og fri udgang til haven. Endvidere rum til opmagasinering og stort badeværelse/bryggers med direkte indgang fra den vestvendte have samt med bruser, – perfekt når man kommer hjem med hunden eller skal skylles efter en tur på stranden.
Solrig og fredfyldt have, som er ganske nem at holde. Store skønne terrasser samt garage og parkering ud mod vejen (Skovbakken).
En drømmebeliggenhed for en gå tur langs stranden eller gennem Dyrehaven. Kort gåafstand til Skodsborg Station med tog bl.a. til lufthavnen. Indkøb forefindes i det hyggelige miljø omkring Vedbæk Havn og Vedbæk Stationsvej eller Nærumvænge Torv eller Lyngby.
Ring for individuel fremvisning på 21 70 00 11 eller skriv her via siden….