Beskrivelse
180 graders Øresundsudsigt, elevator og p-kælder
Fantastisk beliggenhed i Skodsborgparken med uhindret panoramaudsigt mod smukke Øresund til den ene side, samt skoven og Jægersborg Hegn til den anden. Her kan man følge de skiftende årstider fra de to store og rummelige altaner og nyde de skiftende farver i skoven. Her er masser af lys og en følelse af luft, som kendetegner boligerne ved kysten.
Til lejligheden hører privat parkeringsplads under ejendommen i aflåst p-kælder! Der er elevator direkte fra parkeringskælderen og op til lejligheden. Der er opstillet ladestander til elbiler med 2 udtag (Clever) ud for nr. opgang 18 som kan benyttes af ejere i foreningen.
Indenfor i lejligheden bliver man budt velkommen af en rummelig fordelingsgang. Herfra er der adgang til alle lejlighedens rum. I den store stue med panoramaudsigt er der udgang til den ene af lejlighedens to altaner. Fra stuen er der skydedør til et dejligt køkken/alrummet med kvalitetselementer fra Unoform. I køkken/alrummet er der udgang til altanen med udsigt mod skoven. Godt soveværelse indbyggede skabe, og med mulighed for at udskifte vinduespartiet til et fuldt glas-parti. Se evt. facadefoto af ejendommen til inspiration. Lejlighedens badeværelse er af nyere dato og fremstår velholdt og pænt.
Til lejligheden hører eget tørt, opvarmet kælderrum, med god plads til opbevaring.
Derudover er der til ejendommen fællesvaskeri, cykelkælder, selskabslokale samt lille lejlighed man kan leje til overnattende gæster mod betaling. Der er flotte fællesarealer og brugsret til privat strandstykke. Hvis man ønsker at anvende den offentlige strand, er der skøn sandstrand med badebro, græsareal og strandkiosk på selve Skodsborg Strand. Alt sammen i gåafstand fra lejligheden. Til gæster og flere køretøjer er der ekstra parkeringsmuligheder foran ejendommen.
Indkøb kan foretages i Nærum eller Vedbæk, hvor man finder alt i dagligvarer og specialbutikker. Fra Skodsborg Station kan man tage Kystbanen mod København by eller Lufthavnen. Der er gode busforbindelser både på Strandvejen og Skodsborgvej ind i landet….