Beskrivelse
Nyrenoveret lejlighed med elevator, sildebensparket og fantastisk udsigt!
Åbent hus med tilmeldingskrav 22/9 – klik på billede –
Denne gennemrenoverede lejlighed forener elegant moderne komfort med en enestående beliggenhed midt i naturen. Med to store altaner, begge udstyret med træbelægning i hårdt træ, kan du nyde en evigt inspirerende udsigt til Øresund mod øst og skoven mod vest. Lejligheden ligger i en høj stueetage på toppen af Skodsborg, hvilket sikrer optimale betingelser for lys, luft og privatliv uden indkig fra naboer.
Her er virkelig tale om en perfekt beliggenhed, hvor du kan nyde det bedste af begge verdener – den betagende udsigt over Øresund på den ene side og den smukke natur i Jægersborg Hegn på den anden.
Lejligheden byder på en række luksuriøse detaljer, der øger livskvaliteten, såsom smukke sildebensparket i egetræ og store vinduespartier, der giver et gennemgående lys i hele boligen. Boligen er fornylig blevet renoveret og har masser af indbygget skabsplads samt 2-lags energiruder, der sikrer et godt indeklima og energieffektivitet.
Planløsningen er både praktisk og rummelig. Du bydes velkommen i en hyggelig entré, der fører videre til en stor, lys stue med pejs og udgang til lejlighedens østvendte altan. Spisestuen, der ligger i åben forbindelse med dagligstuen, har udgang til den vestvendte altan, udstyret med ny elmarkise, hvor du kan nyde den frie udsigt til Jægersborg Hegns smukke træer. Det rummelige soveværelse har masser af indbygget skabsplads og en fantastisk udsigt til Øresund, hvor du kan vågne op til solopgangen. Derudover er der et ekstra værelse, der kan bruges som soveværelse eller kontor, et flot badeværelse med gulvvarme, loftspots og rainshower samt et gæstetoilet med vaske-/tørremaskine.
Det stilfulde, lyse HTH-køkken har moderne faciliteter som indbygget opvaskemaskine, induktionskogeplade og masser af skabsplads. Derudover hører der et kælderrum til lejligheden.
Ejerforeningen har velholdte fællesarealer, en fælles strandgrund, videodørtelefon samt gode parkeringsmuligheder foran ejendommen. Der er desuden elevator i bygningen.
Denne fantastiske lejlighed skal opleves! Ring på 3055 4011 for fremvisning….