Skodsborgvej 122A, 2840 Holte

 

Beskrivelse

Romantisk villa med skøn have direkte til Ravnholm

Virkelig en skøn grund her lidt højt hævet over Skodsborgvej og med direkte adgang til Ravnholm Skov/Det Danske Schweiz/Mølleådalen. En flot og spændende kuperet have med fin gammel beplantning og fuldstændig uhindret sol fra sydvest og vest, – så her en mulighed for aftensol helt til kl 22 …

En fin, velholdt, energioptimeret og atmosfærefyldt villa, hvor du kan flytte lige ind eller bygge til eller bygge helt nyt.

Indendøre er der stor højloftet opholdsstue og spisestue i et. Masser af skønne lysindfald, kig over området og dejlig brændeovn i midten af det hele. Åbent til nyt køkken med spiseplads ved kogeøen og dejlige dobbelte glasdøre til den smukke have. Her nydes den spektakulære beliggenhed alle dage året rundt. Endvidere grovkøkken med plads til alle maskinerne, stuklofter og entre med garderobeplads. Trappe til både 1. sal og kælder samt udgang til haven/carporten.

På 1. sal er der 2 børneværelser, forældresoveværelse med skabe og udgang til altanen samt badeværelse med kvist og udsigt til skovbrynet, så alle aldre vil nyde at stå her og børste tænder 🙂

Kælderen byder på masser af plads til værksted, bryggers, fyrrum og opmagasinering. Der har tidligere været badeværelse, så hvis en kælder til gæster og teenagere ønskes, kan man grave ud, lave gulvvarme, etc. Højt placeret i forhold til terræn, så gode vinduespartier med lys og udsigt.

Villaen er efterisoleret, her er solfangere til varmt vand, mv.

Haven er et eventyr for sig. Charmerende kuperet i lidt forskudte niveauer, flere solrige terrasser, stendige og låge direkte til skoven samt stort isoleret atelier, som ligefrem kan bruges som gæsterum eller den slags.

Fredfyldt og idyllisk beliggenhed direkte til skoven, men alligevel kun 5 minutter til Vangebo Skole, Virum Station, købmanden i Søllerød samt den nemme infrastruktur ad Kongevejen eller motorvejen. Kuperet område med smukke gamle villaer, evigt varierende løbe- og gåture, søer, flere skove og alskens sportsaktiviteter.

Ring for fremvisning på 21700011 eller book her via edc.dk…

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Skodsborgvej 122A , 2840 Holte5.995.000 kr.38.979 kr/㎡Ejer Udgifter: 7.459 kr/mdrVillaEnergimærke: DStørrelse: 121 ㎡Grund: 1118 ㎡Antal værelser: 4Opført i: 1927