Beskrivelse
Centralt beliggende lys 2 værelses lejlighed
Velkommen til Nærum ParkVirkelig dejlig lys lejlighed centralt beliggende i Nærum Park, tilbagetrukket fra Skodsborgvej og med 3 minutters gang til både indkøbs- og handelsmuligheder på Nærumvænge Torv samt Nærum Hovedgade med diverse forskellige specialforretninger specialbutikker. Og er du til natur, så ligger Jægersborg Hegn inden for gåafstand, hvor der er rig mulighed for at nye skoven til fods eller på cykel. Og er du på cykel, er der kun 4 km til Skodsborg Strand og dyb i Øresund. Lejligheden har en praktisk indretning, hvor du fra opgangen kommer ind i entré med indbygget garderobeskab og med fordeling til toilet, køkken, og stue med vestvendt ugenert altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes. med adgang til værelse.Køkkenet er østvendt har en god størrelse, så man sagtens kan stå to og lave mad og tage opvasken sammen, hvis man da ikke bruger den underbyggede opvaskemaskine, og der er endog plads til en lille spiseplads for to. Køkkenet er holdt i lyse farver og med træbordplade. Stuen er vestvendt med et godt lysindfald, hvor solens stråler rammer fra middag til aften. Stuen har adgang til altan og har en lille karnap. Fra stuen er der adgang til vestvendt værelse.Badeværelset er med siddebadekar, og er holdt i hvide klinker og med terrazzogulv.Til lejligheden er der brugsret til kælderrum og adgang til veldrevet vaskeri og tørrerum i kælderen. Der er gode parkeringsforhold og med mulighed for at leje både carport og garage. Derudover er der gode fællesarealer, til børn og social hygge for de voksne.Der er ingen tvivl om, at du med denne lejlighed kommer til at bo centralt. Du kan enten vælge bussen til Skodsborg station med forbindelse videre med kystbanen, eller vælge Nærum Station, der kun ligger 4 minutter gang væk, hvor motorvejsbussen har forbindelse til Nørreport og ikke mindst DTU, som også kan nås på cykel.Skodsborg Strandvej 302, 1. th, er virkelig et kig værd….