Beskrivelse
Lys gavllejlighed
Nydelig og velholdt 4 værelses lejlighed med god rumfordeling. Kvadratmeterne er udnyttet som følgende: Nydeligt, oprindeligt badeværelse med siddebadekar, opført med hvide klinker og terrazzogulv. Hvidt køkken med lille spiseplads. Et stort samt et mindre værelse. To skønne og dejlig lyse stuer e-suite, adskilt af flotte dobbeltdøre med glas. Spisestuen kan let anvendes som værelse, såfremt dette måtte være et ønske. Ejerforeningen byder på gode parkeringsforhold tæt ved døren og med mulighed for leje af både carport og garage, et meget veldrevet vaskeri, tørrerum i kælder samt udendørs tørrefaciliteter. Der er ligeledes brugsret til kælderrum og nogle gode fællesarealer med borde/bænke og legeplads. Dette er en lejlighed som bestemt skal opleves. I Nærum Park bor man kun en kort gåtur fra den skønne natur i Jægersborg Hegn. Her er ingen undskyldning for ikke at komme ud i naturen og se de forskellige årstider i skoven. Desuden er Skodsborg strand kun en cykeltur væk og indkøb kan klares til fods. Der er både indkøbs- og handelsmuligheder på Nærumvænge Torv samt Nærum Hovedgade med diverse forskellige specialforretninger. Derudover bor man også tæt på både vuggestue, børnehave samt Nærum Skole, Nærum Privat skole og ikke mindst Nærum Gymnasium. Bussen tager jer til Skodsborg station til kystbanen og man er i gåafstand til Nærum Station hvor motorvejsbussen tager jer videre ind til Nørreport og ikke mindst DTU, som også kan nås på cykel….