Beskrivelse
Charmerende sommerhus i 2. række til Skødshoved strand
I det naturskønne sommerhusområde Skødshoved finder du dette hyggelige sommerhus opført i 1973. Sommerhuset ligger i 2. række til Skødshoved Strand, som er en af Djurslands mest populære badestrande. Desuden er stranden med sit lave vand og flotte strandsand, en yderst børnevenlig strand. Der er mulighed for at nyde solen hele dagen, på sommerhusets lækre sydvendte terrasse. Fra sommerhuset er der desuden mulighed for kigge ud på det flotte blå hav. Sommerhuset er velindrettet, og rummer med sine 4 gode værelser, plads til hele familien. Udover værelserne får du også her en dejlig indbydende stue med udgang til den overdækkede terrasse. I stuen finder du desuden en fin brændeovn, som skaber en hyggelig stemning i rummet. I forbindelse med stuen finder du desuden husets køkken, som også har udgang til de skønne udendørsarealer. Sommerhusets badeværelse er velindrettet og indeholder både brus og vaskefaciliteter. Udenfor finder du en carport og et fint skur til opbevaring af haveredskaber etc. På Sydvestdjursland er der fred og ro, og desuden rig mulighed for at nyde naturen. Sommerhuset ligger ikke langt fra Molsbjerge, som er et flot fredet naturlandsskab med et rigt dyreliv og mange gode vandrestier. Desuden er der kort afstand til Kalø Vig, som blandt andet byder på Kaløskoven og selvfølgelig Kalø Slotsruin. Hyggelige Ebeltoft kan du nå idenfor kort tid og du kan nyde seværdigheder som Ree Park. Der er desuden mulighed for dagligvareindkøb i området. Skødshovedgård 41 er et af de bedst beliggende sommerhuse i området, og der er i høj grad lagt i kakkelovnen, til rigtigt mange gode ferier! ; …