Beskrivelse
Sæt kursen mod midten af Løgstør – på Skoleengen 13A udbyder vi nemlig nu et halvt dobbelthus fra 2017, der råder over 110 boligkvadratmeter fordelt over ét plan. Denne bolig er velegnet for stort set alle målgrupper, og den fremtræder flot, velholdt og indflytningsklar.Adressen er hjemsted for et velopført dobbelthus, og det ses tydeligt inde såvel som ude, at der er tale om en nyere ejendom. Boligen ligger på en 271 kvadratmeter nem, flisebelagt grund, hvorved der både er terrasseplads mod øst, nord og vest, hvorved her således er et stort og solrigt terrassemiljø, der kan møbleres lige præcis, som I ønsker. Det er bestemt også værd at fremhæve, at her er egen carport med et lille redskabsrum, hvilket må siges at være et stort plus med så central en adresse, og som prikken over iet kan I se frem til meget lave varmeudgifter.Boligen er lysfyldt og veldisponeret, og planløsningen viser sig først og fremmest med en åben entré, hvorfra der er videre afsæt til resten af hjemmet. De to soveværelser er regulære og anvendelige, og fra begge er der nem adgang til badeværelset, der er opført i et flot design med væghængt toilet, afskærmet bruseniche og opbevaringsplads til toiletartikler. Huset rummer også et praktisk bryggers med bl.a. vaskefaciliteter, og afslutningsvis venter et stort og virkelig attraktivt opholdsrum, hvor køkken, spisestue og dagligstue glider sammen i ét. Hjemmet prydes af strømlinet interiør fra start til slut, og de mange fine detaljer skal uden tvivl opleves med egne øjne.Beliggenheden sikrer en nem og bekvem hverdag, for her har I alle byens tilbud i kort gå- eller cykelafstand. Det gælder alt fra spisesteder, butiksliv og handlemuligheder til det hyggelige havneliv og grønne åndehuller – og hvis der er børn på matriklen, vil I uden tvivl også sætte pris på at have skole, daginstitutioner og fritidsaktiviteter tæt på.Skal I med på en fremvisning?…