Beskrivelse
Til den pladskrævende familie eller flere generationer
Området:
Attraktivt beliggende i Skolegade centralt i Ringsted. Her bor du i gåafstand til alle byens glæder – Ringsted sportscenter, indkøb, restaurant & cafeliv, outlet center, biograf, skole, børnehave og station. Natur findes tæt på ejendommen i form af ”anlægget” med legeplads, flere bænke lille sø og gangstier. Kærehave skoven og Haraldsted sø ligger inden for cykelafstand.
Ejendommen:
Gedigen villa fra 1909 med mange fine detaljer. Præsentabel forhave med gennemgang til have med pavillon og udhus. Ejendommen er tidligere 2 families ejendom og kan stadig fungere sådan – ejendommen har i dag status som enfamilies ejendom.
Ejendommen skal separatkloakeres.
Indretning:
Entré/hall med gæstetoilet og adgang til kælder med vaskerum og fyrrum. Stueplan byder på 3 stuer en suite, køkken med udgang til have. Soveværelse med direkte adgang til badeværelse med bruseniche.
1 sal:
repos, badeværelse, køkken, 3 gode værelser og en stue/aktivitetsrum.
En ejendom der skal opleves!…