Beskrivelse
Rummelig rødstensvilla med solrig baghave – tæt på Holsted Plantage.I et grønt villakvarter nær Holsted Plantage ligger denne rummelige rødstensvilla, der nu kan blive jeres. Huset tæller 140 boligkvadratmeter, der er fordelt på to etager, og hertil får I ekstra plads i en brugbar kælder. Hjemmet indeholder blandt andet tre værelser og et soveværelse med eget badeværelse, og I kan tillige se frem til to stuer en suite.Ejendommen er fra 1930, og huset præsenterer sig med dekorative murværksdetaljer, hvide vinduesrammer og gavlvinduer samt mørkt sadeltag.Villaen ligger forrest på grunden, hvor der også er opført en carport, og bag ejendommen breder sig en dejlig og let holdt baghave. Haven vender optimalt mod syd, og her er både etableret en fliseterrasse og en hævet træterrasse. Fra ejendommen er der en god udsigt over byen, kirken og Ådalen – dette kan bl.a. opleves fra den sydvendte terrasse, hvor der er sol hele dagen. Inden døre fremstår boligen med flere klassiske detaljer, der giver charme til hjemmet. Her skal blandt andet nævnes de pæne fyldingsdøre og den elegante trappe samt de rustikke plankegulve, der pryder flere af husets rum.Stueplanet udgøres af et køkken og de to stuer. Begge stuer er højloftede rum, og den ene stue har direkte udgang til den hævede terrasse. Det lyse køkken kan indrettes med en spisekrog, hvor I kan nyde frokosten med udsigt til baghaven.Etagen afrundes af en entré og et badeværelse samt en møblerbar fordelingsgang.Alle værelserne er samlet på førstesalen, og soveværelset har adgang til et badeværelse med brus. Fra tre af værelserne er der forbindelse op til smarte hemse med vinduer, så der er lyse og venlige – disse kan eksempelvis benyttes til ekstra legerum mm. Kælderen indeholder et stort, godt vaskerum samt tre disponible rum og et flisebelagt gangareal, der har egen udgang.Ejendommen ligger som nævnt ganske tæt på Holsted Plantage og de kønne naturarealer omkring Holsted Å. Fra adressen er der desuden kun 500 meter til Fakta, og cykelturen til Højmarkskolen tage blot syv minutter. Skolen huser også SFO, og nær skolen finder I to børnehaver samt byens idrætscenter. Her er endvidere cirka tre minutters kørsel til E20, så både Esbjerg og Kolding nås på en halv times tid.Lyder denne rummelige rødstensvilla med den solrige baghave som noget for jer? Så kontakt os for en fremvisning allerede i dag – vi glæder os til at byder jer velkommen på Skolegade 15!…