Beskrivelse
Rigtig fint beliggende begyndervilla
Så har vi igen en rigtig god begynder villa velbeliggende tæt ved skole, skov, fodboldbaner samt tæt på børnehave og idrætshal. Velkommen til Skolegade 16!
En central beliggenhed i Nørre Snede by, da man her er tæt ved alle byens faciliteter. Nemt for børnene at komme rundt til skole og fritidsaktiviteter og skoven næsten lige i baghaven, kun få minutters gang fra villaen, så der er ingen undskyldning for skønne traveture i det naturskønne område.
Det er en helt rigtige villa for evt. førstegangskøberne, der gerne vil bo tæt ved det hele og som har lyst til at indrette og sætte eget præg på villaen.
Villa fra 1960, opført i røde mursten med metaltagplader. En hyggelig villa på 90 kvm. i et plan og med kælder på 26 kvm. – hertil garage og udhus på i alt 21 kvm. Beliggende på hele 1.045 kvm. grund, som er anlagt med dejlig have, som vender om mod idrætshal. En virkelig dejlig placering, hvis ønsket er at bo tæt ved det hele i Nr. Snede by.
Villaen er indrettet på følgende måde:
Forgang med adgang til fordelergang, som fører til dels 2 værelser og et soveværelse. Badeværelse med kar. Dejlig vinkelstue med udgang til terrassen og videre ud til haven og de skønne arealer man her får med i købet. Hyggeligt køkken med hjørnebænk og bordplads. Fra fordelergang er der ligeledes nedgang til kælder, som er indrettet dels med egen indgang, med et viktualierum samt vaskerum med plads til vaskemaskine. Varmtvandsbeholder og fjernvarmeindgang og vandmåler findes i kælder. Fra vaskerummet er der adgang til krybekælderen.
Alt i alt et rigtigt fint startervilla, hvis man evt. er førstegangskøber og ønsker at starte fornuftig op på boligmarkedet og gerne vil kunne sætte sine egne præg på villaen.
Fakta:
Opvarmes med fjernvarme
Byvand og offentlig kloakeret
Der er krybekælder under den del af villaen hvor der ikke er kælder
Villaen er lagt med metaltagplader og boet oplyser, at eternit skiffertag er beliggende under taget.
Området:
Nørre Snede – byen med kraft og hjerte, velfungerende lokalsamfund, skønt placeret på den midtjyske højderyg nær Rørbæk Sø, fyrreskove og kuperede terræner. Du kan komme tæt på naturen ad de mange stier i området. Hærvejen indbyder til længere ture, og Hjertestien omkring byen dækker motionister og livsnyderes behov. Geografisk ligger Nørre Snede perfekt i forhold til jobsøgning til dem der kører et stykke til arbejde. Der er gode pendlermuligheder med maksimalt 45 kilometer til både Brande, Billund, Herning, Silkeborg, Horsens og Vejle. Fra byen er der også busafgange til hele Midtjylland. Der er gode indkøbsmuligheder i byen med to store dagligvarebutikker, og butikslivet trives – også med flere specialbutikker. I byen findes desuden lægehus, apotek, tandlægehus, fysioterapi og fodspecialister. En by i stadig udvikling.
Nørre Snede Skole med elever fra 0.-9. klasse. I 2018 kunne Nørre Snede indvie en gennemrenoveret skole med en helt ny hovedbygning. Skolens multisal er åben for hele byen, og folkebiblioteket deler lokaler med skolebiblioteket. Derudover børnehave, med en fantastisk beliggende på en dejlig naturgrund….