Beskrivelse
Flot, istandsat villa i Ikast
På en rolig adresse centralt i Ikast ligger denne istandsatte villa og venter på at danne rammen om jeres hverdag. I bliver ejerne af en ejendom med 166 etagemeter fordelt over en kælder, en stueetage og en førstesal, og udenfor får I glæde af en charmerende have. I overtager nøglerne til en bolig, der er moderniseret og dermed helt klar til at flytte ind i. I 2015 er der blandt andet lavet bryggers, og i perioden 2017 til 2018 kom der specialdesignet køkken, el og vvs installationer er blevet udskiftet, andet badeværelse og toilet, ligesom lofter blev udskiftet, og der blev etableret spots i det meste af huset.Indenfor venter jer et indbydende hjem, som i flere af rummene prydes af de originale egetræsplankegulve, som skaber en helt særlig atmosfære. Entréen i stueplan åbner op til et toilet samt til det åbne opholdsrum med køkken-alrum og stue. Køkkenet fremtræder stilrent med lysegrå fronter, der prydes af en bordplade i en matchende nuance. Nær køkkenet arrangeres spisebordet, og derudover er der også plads til sofagruppen. Tager I trappen videre op, finder I et godt udnyttet repos med plads til et skrivebord samt førstesalens to værelser, hvoraf det ene har walk-in-closet. Herudover er der også et rummeligt badeværelse med bruseniche. Sluttelig er der endnu et badeværelse i kælderen, som også gemmer på et praktisk bryggers og to disponible rum med flere brugsformål.Udenfor får I fornøjelsen af en have med flere terrassemiljøer, hvor I kan læne jer tilbage og nyde omgivelserne. Haven har foruden terrasser også græsplæne med let beplantning, som alt sammen omkranses af hæk og høje træer, så I kan opholde jer ugeneret. Afslutningsvis skal beliggenheden fremhæves, da I med adresse her bliver bosat på en stille vej med minimal trafik og tæt på de fleste af dagligdagens gøremål. Fra hjemmet når I både skole, daginstitution, indkøbsmuligheder og Ikast Station, som alt sammen ligger under 800 meter væk….