Beskrivelse
Adressen lyver ikke, for her er der kun et par hundrede meter til skolen. Det er dog ikke det eneste, I får dejligt tæt på, hvis jeres nye adresse bliver Skolegade 35.Her har vi en flot og velholdt villa, som med sin gode og overskuelige indretning henvender sig til jer, der er på udkig efter et nyt hjem, som med sin attraktive pris vil hjælpe jer godt ind på boligmarkedet.Her kan I se frem til en villa, som i 2011 har fået nyt tag på både bolig og den tilhørende garage.Étplansvillaen byder på en indretning bestående af entré med rummeligt garderobeskab, gang og et hyggeligt badeværelse med badekar. Desuden er her bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, to regulære værelser, køkken, stue og endelig endnu et værelse, så totalen altså kommer op på tre værelser.Køkkenet er moderniseret i 2015 og giver jer overraskende god bord- og skabsplads, og det vil i øvrigt være relativt lige til at åbne op ind til stuen og på den måde skabe et egentligt køkken/alrum og stue i åben forbindelse.Den måde, som huset er placeret på grunden, vendt mod syd, giver et godt lysindfald til hjemmet, ikke mindst i stuen, som har et stort vinduesparti med udsigt til haven. Det skal også med, at en del af vinduerne i ejendommen er udskiftede i ´15.Den ret store have giver masser af mulighed for at nyde udelivet, ikke mindst på jeres dejlige terrasse med god læ, hvor I kan sidde ugenerede og nyde de skønne omgivelser. Som nævnt fremstår villaen i flot og velholdt stand og kræver nærmest ingenting, før I kan flytte ind og skabe jeres nye hjem her.Det hyggelige kvarter er en god blanding af unge og ældre, og med de grønne områder, de åbne marker og det lille nærliggende skovstykke er her masser af muligheder for hundeluftning eller bare en god, afslappende gåtur. Samtidig er man tæt på købmand, skole og børnehave….