Beskrivelse
SKØN 3-VÆRELSES LEJLIGHED I ESBJERG
Er du på jagt efter en prisvenlig & rummelig ejerlejlighed i Esbjerg? Så er Skoleparken 27, st. tv. helt sikkert noget for dig! Fra lejligheden er du i gå-afstand til indkøb, skoler, fritidsaktiviteter og busser – Hopper du på cyklen kan du på få minutter være inde i Esbjerg Centrum, som byder på cafeliv, shopping og meget mere. Derudover har man også motorvej i kortafstand, så det er nemt at fange jobbet hvis man skal længere vejs. Ejerforeningen er stor og velfungerende, her er der gode fællesfaciliteter i form af parkering, vask, cykelparkering og kælderrum. Det første du støder på i lejligheden er en fin entré, hvor der plads til overtøj, fodtøj, samt faste skabe til opbevaring. Entréen fungerer som bindeled til et lyst og funktionelt køkken, hvor du også finder opvaskemaskine samt vaskemaskine. Det er samtidig via entréen du finder opholdsstuen, som er rummelig og møbleringsvenlig, det store vinduespartier skaber et dejligt lyst rum. Via opholdsstuen har du en skøn altan med udsigt til grønne områder. Her kan de varme sommeraftener nydes i fulde drag med venner og familie! Sjældent ses det, at man får et ekstra værelse i disse lejligheder, men det får du her. Perfekt til den lille familie eller hvis du har brug for kontorplads. Lejlighedens soveværelse er rummelig og ligeledes med faste skabe. Sidst men ikke mindst, byder lejligheden på et lyst og tidløst badeværelse med gode brusekabine. En skøn lejlighed i en super velfungerende ejerforening med gode forhold til en god pris! Måske din næste ejendrøm? Vi glæder os til, at tage dig med forbi!; …