Beskrivelse
Vi glæder os til at byde jer velkommen til denne dejlige rødstensvilla fra 1931, der med sin løbende gennemgående vedligeholdelse og indflytningsklare stand står klar til at tage imod en ny familie.Her er der tænkt på både charme og funktionalitet – med nyt Decra ståltag og udskiftede vinduer fra 2003 samt en ombygning af tagetagen i 2006, hvor boligen blev udvidet med ekstra plads til familien. Villaen har masser af plads med sine 127 m2 i boligareal og yderligere 69 m2 i kælderen.
I stueetagen finder du et skønt stort køkken/alrum,hvor der er masser af plads til at lave mad og hygge sig med familie og gæster, der er en lys stue, soveværelse og et gæstetoilet. De flotte plankegulve og flotte Dannebrogsvinduer skaber en lys og varm atmosfære, og det er muligt at åbne op mellem stue og soveværelse for at skabe endnu mere sammenhæng.
1. salen er indrettet med stort lækkert badeværelse med flot bruseniche og et elegant skabsarrangement, to børneværelser og en dejlig stue med synlige bjælker. Også her på 1. salen er der et skønt lysindfald fra både velux- og dannebrogsvinduer.
Kælderen byder på praktiske rum med et stort vaskerum, to disponible rum og en gang med udgang til den hyggelige have. Her kan børnene lege frit på græsplænen, og det overdækkede gårdhavemiljø inviterer til afslapning. Haven er nem at holde- Der er carport og om hele indkørselaralet og omkring en del af villaen er der et flot fliseareal.
Beliggenheden er ideel for familien, der vil være tæt på både skole, indkøb og transport – og med smukke parker lige om hjørnet. Her får du en rolig base midt i et attraktivt område, hvor du nemt kan finde ro og samtidig være tæt på alt det, hverdagen kræver.Ring til os for fremvisning på 8710 4100…