Beskrivelse
Landhus tæt på byen
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/3 – klik på billede –
Her får du en bolig, hvor der er foretaget væsentlige istandsættelser og fornyelser, men stadig lidt at se til.
Et flot indbydende hus med renoveret køkken og bad, flotte trægulve, glatte vægge og lofter samt fyldningsdøre. God stil, og nydelige materialer.
Huset er rummeligt trods et boligareal på “kun” 88 m2 da er der tillige en kælder, der også er meget anvendelig, højloftet og med flere gode rum.
Indgang til entre med fordeling til flot badeværelse med brus og kar, samt stort soveværelse. Dertil et godt stort, flot og indbydende køkken, stort ophold -og spisestue – også med flotte trægulve. Fra køkkenets bagindgang og nedgang til kælderen, som rummer bryggers/vaskerum samt flere store disponible rum.
Haven er solrig og med skøn udsigt udover markerne ned mod Knuthenborg.
Afstanden til Maribo centrum er 3 km, og til Bandholm havn og badestrand 5 km.
Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
**********************************
Læs mere om regionen og området under ”Nyttige links”.
# Flexbolig. Langt de fleste boliger her i regionen kan opnå fleksbolig tilladelse, således at der ikke er bopælspligt.
Du kan læse mere om ordningen her www.flexbolig.nu
Ferienhaus in Dänemark
Die immobilie kann wahrscheinlich auch als ferienhaus für ausländer mit einer verbindung nach Dänemark erworben werden. Hören sie mehr bei uns…