Beskrivelse
Det kan siges kort og godt: På Skørringe Skovvej 7 ligger en moderniseret og renoveret ejendom i smukke landlige omgivelser, som rammer plet for dem, der ønsker indflytningsklar charme syd for Maribo.Allerede fra vejen ses ejendommens hvide facade med isat hvide vinduer med 2 og 3 lags termoglas, mens taget er sort eternit. Ja, selv facaden bærer præg af, at ejendommen her har gennemgået en større renovering, så denne ejendom er lige til at flytte ind i. Nuværende ejer har renoveret det meste af ejendommen, bl.a. hulmursisolering, vinduer, varmeforsyning, isolering, mens de indvendige kvaliteter tæller nyt bad og køkken, for blot at nævne et lille udsnit.Entréen byder velkommen med flotte, sorte klinker på gulvet og rigeligt med naturlig opbevaringsplads. Herfra er der adgang til et flot badeværelse med 2x vask i bordarrangementet, toilet og bruseniche samt el-gulvvarme. Fra entréen er der ligeledes adgang til en hyggelig spisestue, som naturligt smelter sammen med køkkenet til et herligt køkken-alrum. Ikea-elementernes grønne farve, de hvide metrofliser på bagvæggen og bordpladen i træ er med til at give ejendommen et moderne touch, men stadig med et landligt præg, som passer perfekt til huset.Fra spisestuen fører skydedørene med facetslebet glas ind til den praktiske stue, der åbner op som endnu et hjerterum, hvorfra der er afsæt med den vestvendte solterrasse. Ligeledes har bryggerset, hvis elementer matcher køkkenet, også direkte udgang til terrassen, og herfra er der adgang til en selvstændig fløj med et stort soveværelse med walk-in closet samt et rigtig godt værelse, der kan bruges til f.eks. hobby eller kontor. Boligarealet afrundes af førstesalen, hvor der findes et stort værelse med indbygget skab, værelse, walk-in closet rum samt et stort toilet.Der er selvfølgelig også direkte adgang til den store dobbeltgarage med to porte, hvor man også finder værksted og teknikrum med akkumuleringstank. Opvarmning ved luft til vand varmepumpe. Boligareal er opmålt til 197 kvm iflg tilstandsrapport, hvoraf 172 kvm p.t. er godkendt til bolig på BBR, og garagen er opmålt til 55 kvm iflg. tilstandsrapport.Haven er indrettet med masser af hyggekroge, bede, terrasseområder og let beplantning, som giver plads til store som små.Naturen omdrejningspunktet med marker, skovområder og smukke vidder så langt øjet rækker, men samtidig er der ikke mere end 10 minutter i bil til Maribo. Vi glæder os meget til at byde velkommen!Flexbolig status kan forventeligt opnås ved konkret ansøgning.#lollandfalsterlovestorm…