Beskrivelse
Familievilla eller byggegrund i Regattakvarteret -et øjeblik fra Bagsværd Sø
Åbent hus med tilmeldingskrav 14/5 – klik på billede –
Nu er muligheden her for at købe en af Regattakvarterets suveræne beliggenheder. Med Bagsværd Sø og Hareskoven et øjeblik fra huset, bor du naturskønt og alligevel bynært, da både Bagsværd og Lyngby kan nåes indenfor få minutter kørsel. Desuden er der gåafstand til S-toget med direkte forbindelse til København.
Villaen som er på 129 m2 samt kælder på 63m2, trænger til en større renovering. Nogle vil også se på det, som en stor byggegrund på 1.399 m2. Kom og se mulighederne enten til en fremvisning eller tilmeld dig åbent hus.
?Ejendommen er fra 1954, hvor der senere er etableret en større udestue/glaskarnap. Der er dobbelt-garage med elektrisk port, og i en tilbygning til garagen er der et meget stort hobbyrum. Selve indgangspartiet er overdækket og her er der også trappe ned til kælderetagen.
Stueplan består af en entré med en trappe til den forskudte etage samt trappe til kælder.
Der er et godt spisekøkken med direkte udgang til udestuen. Fra udestuen er der skydedøre til en særdeles privat stenterrasse. I stueplan er der desuden en stor stue med pejs. I det forskudte plan er der 3 værelser samt badeværelse.
Kælderen har flere disponible rum samt badeværelse.
Villaen egner sig til familien eller parret, hvor beliggenheden skal være i højsædet. Udover natur og by, er her rigtig gode skoler, skovbørnehave og masser af fritidsaktiviteter, ikke mindst i den lokale roklub, som ligger 100 meter fra huset. Mange har også kanoen eller kajakken liggende klar i haven, til en tur på søen, eller sin mountainbike klar til en tur i Hareskoven.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til Skovalleen 39, og fortælle dig om mulighederne og ikke mindst om kvarteret og byen. Ring på 44494444 (alle ugens dage ml 8-22) og bestil en fremvisning eller tilmeld dig åbent hus med tilmelding….